Foto: Særdeles mørke skyer trækker sammen på en nærmest bibelsk og dommedagsagtig måde over Kongens Nytorv den 25.september 2024 om aftenen! Vindiktatoren måtte gennem hele vandringen ty til djævlebesværgelser for at holde dæmoner og andre frygtelige væsener på afstand!! Foto taget af Vindiktatoren.
25.september var dagen, hvor Vindiktatoren for anden gang deltog i en af Ghosttour.dk’s vandringer i den indre by i København. Jeg havde glædet mig rigtig meget til netop denne tur, for selvom Ghosttour med dagens emne bevægede sig lidt væk fra det paranormale (vandringen handlede generelt set om menneskeskæbner i byen- og om fandens gæsteoptræden i Laksegade!), så tænkte jeg at vi ville få mindst én historie, hvor det paranormale ville blive involveret. Og det gjorde vi rent faktisk også.
Turen tog ca en time og 20 minutter og var alle pengene værd og mere til. Vi fik også lidt mere underholdning, end vi ventede..😬 Nogle læsere husker måske min artikel om en mørk, våd lørdag morgen i København i januar 2020- link her:
4.januar 2020- del 1: Københavns Domkirke/Hotel Østerport; en regnfuld mørk dag i januar..
Nu blev vi dog ikke forfulgt af en mørk kæmpehånd næsten ind i Domkirken denne gang, men det var som om at vi blev forfulgt af en mørk kæmpeskikkelse gennem hele vandringen, i form af en forsamling kulsorte skyer, der hele tiden trak sammen lige dér, hvor vi stod eller gik. Jeg måtte ty til konstante djævlebesværgelser under vandringen og kæmpede en hård kamp for at holde eventuelle dæmoner på afstand!! 😬😵💫
Vi hørte et antal spændende historier fra Københavns fortid gennem vandringen og foredraget var i det hele taget både særdeles spændende, oplysende og underholdende. Ghosttour.dk gør efter min mening et fabelagtigt stykke arbejde med deres kombinerede vandringer og foredrag- på denne tur kunne man blandt andet få svaret på hvorfor det altid blæser på Frue Plads, hvor udtrykket “Den går ikke, Granberg” stammer fra, hvad det var der skete i Laksegade- og afslutningen bød på en frygtelig historie fra Nyhavn, men først efter den eventyrlige fortælling om Pepita de Olivar’s fantastiske superstjernebesøg i København i 1858, som skabte en fuldstændig “Pepita-feber” i København, og som uden problemer kunne sammenlignes med Michael Jackson-feberen i 1980erne!!
Det var en blanding af virkelige historier, ordsprog baseret på virkelige hændelser og vandrehistorier fra byen- fremragende sammensat af Ghosttour. Anbefales kraftigt herfra og jeg linker herunder til Ghosttour’s hjemmeside, hvor man kan finde masser af info og reservere pladser på de mange forskellige ture, firmaet arrangerer.
Omtalt i denne artikel:
Ghosttour.dk- hjemmeside: