Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

13.oktober 2024: København: Vindiktatoren ramt af halsbesvær! 📉Ingen nye smagenoter foreløbig


Foto: Vindiktatorens halspastiller. Vindiktatorens Bunker, København 13.oktober 2024.
Hvem siger at det skal være kedelige Strepsil eller andre, lignende produkter, der skal gøre det ud for halspastiller? Det kunne jo også være nogle, der ligefrem smager godt. Derfor anbefaler Vindiktatoren, fra sit sygeleje i Bunkeren, velsmagende slik-lakrids til halsonder.

Vindiktatoren er desværre blevet ramt af et halsonde, så udsigterne til nye smagenoter denne weekend er ikke gode.
Han udtaler dog at han regner med at lægge nye artikler ud med ældre smagenoter og at han regner med at tingene ændrer sig til det bedre meget hurtigt, så strømmen af vin-smagenoter, og andre artikler med domme over alt og alle, igen kan genoptages.
Hver gang, Vindiktatoren har halsproblemer, køber han lakrids-slik. For det bedste middel mod ondt i halsen er at “coate” det ømme sted med lakrids- det dækker det ømme sted, så halsondet ikke bliver endnu værre. Lakridspastiller fungerer nok bedst, men denne gang eksperimenterer Vindiktatoren med både Haribo’s Domino og samme firmas “Tophatte” og satser på et hurtigt resultat, så han er klar til nye vinsmagninger i den kommende uge.
I mellemtiden kan han konstatere at myndighederne nu virkelig er ude på at stoppe den danske vinbranche. Jeg må igen opfordre til at læse Vinavisen for uge 42, hvor de har en afslørende artikel om Miljøministeriets kampagne/hetz mod vinimportørerne, med nye umulige regler med tilbagevirkende kraft og voldsomme juridiske sanktioner for dem, der ikke følger dem. Det er det rene vanvid og et fuldstændig åbenlyst had til vinbranchen, der skinner igennem i disse nye regler.
I Frankrig er tingene ikke meget bedre. I forvejen har man den sindssyge Evin-lov, der forbyder reklamer med positiv omtale af vin. Og nu er EU gået ind i kampen mod vinbranchen. EU får nu de europæiske skatteydere til at betale for at nedlægge franske vinmarker, med en påstand om at der drikkes mindre vin rundt omkring i verden. Og den påstand skal da nok passe- for med den kolossale indvandring og tilflytning til Europa af mennesker, der alle har det tilfælles at de dyrker en religion, hvorunder alkoholindtagelse er forbudt, og det nuværende europæiske krigsvanvids- og inflationssamfund, så har alle mennesker efterhånden så travlt med at følge med inflationen at de er nødt til at arbejde konstant- hvilket jo så også medfører at de ikke kan bruge deres tid på afslapning og fordybelse i interessante vine.
Alt dette er kun til fordel for EUs dagsorden, der bestemt ikke lader til at gå ud på at borgerne skal have et lettere og bedre liv. Snarere tværtimod. Og det ser ud til at vi skal gå ud fra endnu flere vanvidsregler, flere forbud, flere påbud og flere benspænd på alle mulige måder, både fra EU og fra det danske regime, i fremtiden, i enten “klimakampen”s, “miljøet”s, “folkesundheden”s eller hvad det næste, de nu finder på, navn.
De mennesker, der sidder på de ledende stillinger nu, både i erhvervslivets højere kredse, og ledende politikere, lader alle til at være præget af den tvangstanke at netop de skal være ledende kræfter i at redde enten “demokratiet”, “jorden”, “klimaet” eller “folkesundheden”- eller hvad der nu er undskyldningen/bortforklarings-mantraet for denne tilraning og magtkoncentration, der sker i øjeblikket, på bekostning af befolkningernes frihed, rundt omkring i især den vestlige verden.
Hvis ikke det var så katastrofalt for alle, så ville det være komisk.
Det er svært at lade være med at grine over disse mennesker og deres mange hjernevaskede tilhængere. Problemet er bare at disse mennesker og deres hjernevaskede tilhængere udgør et massivt flertal i de vestlige befolkninger for nuværende. Så der er vel kun at håbe på at de ikke når at ødelægge Vesten 100% før genopbygningen kan gå igang igen.
Det føler man sig heller ikke sikker på, for lige nu synger alle den samme glade sang om “klima”, “racisme”, “grøn omstilling”, “veganertilværelse” og “folkesundhed”, sammen med alle de andre vanvittige sange, i en vestlig fællespsykose. Eneste undtagelse er nogle få lande i Østeuropa og dissidenter i Vesten.
Og med disse ord vil Vindiktatoren ønske alle en god søndag den 13.oktober, her på årsdatoen for den franske konge forræderi mod Tempelridderne! Husk at drikke vin- og helst noget godt!🍷🍷