Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

20.oktober 2024: København: Livesmagning 31: Château du Gazin 2019, Canon-Fronsac, Bordeaux🍷


Foto: Château du Gazin 2019, Canon-Fronsac, Bordeaux, i glasset. Vindiktatorens Bunker, København. 20.oktober 2024.

Livesmagning 31:

Château du Gazin 2019
Canon-Fronsac
Bordeaux rød
Alkohol: 14,5%
Druesammensætning:
Merlot 85% – Cabernet Franc 10% – Malbec 5%
Sjældent at se Malbec i Bordeaux-vine- og især på højre bred.
Vinen er åbnet igår og har fået 24 timer til at slappe af.
Meget mørk, stor, bred, Merlot-præget duft med blommer og brombær.
På paletten stor, bredskuldret, fyldig Merlot, med lækre kaskader af mørk frugt. Der er et let fadpræg, og der er fyndigt alkoholisk touch, som jeg dog ikke synes forstyrrer oplevelsen.
Man finder derfor fin balance i du Gazin 2019.
Hvad med tanninen? Mjahh.. jeg synes for en gangs skyld ikke at tanninen markerer sig specielt meget, som i overhovedet. Det hele virker meget glædes- og frugtorienteret, med det, der føles som en smule marmelade, på toppen.
Nu har vinen jo også stået i 24 timer, så det hele er selvfølgelig forceret en smule. Men jeg smagte også på du Gazin 2019 igår og der var marmelade-elementet ikke så markant. Jeg tænker at der er en udvikling, der kommer til at ske i denne meget mørke og forholdsvis koncentrerede vin.
Tilbage til tanninen, eller det, der føles som mangel på samme. Jeg sidder og funderer på om det får betydning for vinens levedygtighed. Umiddelbart er jeg ikke sikker, for nogle gange går årgangen simpelthen ind og dominerer paletten helt enormt. Et eksempel på tidligere meget drikkevenlige og tilsyneladende tanninlave årgange er 1982 og 2003. Men da jeg smagte 1982 i 2006, altså i en alder af 24 år, ja, der levede den altså stadig. Ikke i bedste velgående, den føltes lidt “blød” i det- men den levede helt klart stadig ganske fint. Jeg tror, 2019 bliver et eksempel på at en stor årgang af du Gazin igen lever om 25 år.
du Gazin 2019 er ret usædvanligt drikkevenlig. Meget ligetil på paletten, med den flotte frugt, der kommer i bølger, med en fyldig profil. Afslutningen er lige så fyldig og ret lang; fadkomponenten kommer lidt mere frem efterhånden som smagningen her skrider frem, og vinen har fin grip og længde.
Er syren for lav?, kan man så spørge om. Og jeg synes ikke, man mærker syren så tydeligt- men den er altså heller ikke fraværende.
For at opsummere, så tror jeg at vinen vil komme til at udvikle sig rigtig fint og charmere igennem de næste 25-30 år, mindst.
Points: 90+

PS: Under denne smagning så jeg “Noget i Glasset” med Ib Bergkjær fra Sigurd Müller Vinhandel. Det er altid, omend måske ikke oplysende for en vinfanatiker som mig, der har en ret stor grundviden, så ihvertfald meget spændende at følge med i udviklingen i Sigurd Müllers gigantiske sortiment i fine wine-sektoren. Udsendelsesrækken kører på TV-kanalen DK4.

Omtalt i denne artikel:
Château du Gazin, Canon-Fronsac, Bordeaux:

Accueil

Link til slottets danske forhandler, Holger Frederiksens Eftf i Ordrup, med direkte link til den aktuelle årgang af vinen- jeg skal lige tilføje at 2019eren også fås i almindelig flaskeformat fra Holger, men der har de ikke et billede af vinen:
https://holger-frederiksen.dk/produkt/chateau-du-gazin-2019-canon-fronsac-magnum-15-liter/