Foto: Artuke Paso Las Mañas 2022 Paraje El Chorro, Rioja, Spanien. Kjær & Sommerfeldt Vinbar, København, 13.januar 2025. Billede taget af Vindiktatoren.
Vindiktatoren fortsætter sin “anti-hvid januar”-kampagne, en kampagne vendt mod frelstheden, nypuritanismen, og i særdeleshed den religiøse anti-alkohol fundamentalisme, med denne smagning af en en meget ung Rioja i utraditionel stil- den er ikke hverken Crianza, Reserva eller Gran Reserva, men en enkeltmarks-rødvin fra regionen. Og hvordan fungerer dét så?
Artuke
Paso Las Mañas 2022
Paraje El Chorro
Samaniego enkeltmark
Rioja rød
Spanien
Alkohol: 14,0%
Druesammensætning: Tempranillo 100%.
Meget mørk til kanten. Duften er ret tydelig, med en frugtig, blomme- og næsten marmeladeagtig sødme over sig, uden at det dog krænger over. Der er også en højtonet, mineralsk renhed over duften. Normalt synes jeg at Riojaer virker ekstremt tørstof-prægede, også i duften. Det er ikke tilfældet her.
På paletten fortsætter fortsætter det, jeg ville kalde den “saftige” stil. Vinen er, på trods af en tydelig tannisk tilstedeværelse, som coater munden, men alligevel optræder i baggrunden, meget ekspressiv og åben, igen med en meget venlig og nærmest blommeagtig stil, med sødlige toner og en mineralsk fremtoning, i en vin, der så også samtidig ikke har meget tørstofpræg over sig. Det er som om, en eller anden har suget tørstofferne ud og i stedet injiceret vinen med en smule vand.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal synes. Jeg foretrækker Riojaer med overdrevent meget tørstof og en ungdommelig hidsighed og utilnærmelighed. Dette er en helt anden stil, og særdeles tilgængelig. Paletten er meget venlig og vinen kan faktisk drikkes nu, selvom der helt klart er potentiale. Midterpalette og afslutning er begge lange og interessante, og man sidder faktisk og konstaterer en temmelig flot dybde i vinen.
Man fornemmer også klassiske Rioja-karakteristika i baggrunden, med især tobak og krydderier, mens jeg til gengæld ikke synes at fadet er særlig tydeligt. Måske er det der, den helt store forskel ligger, og tankegangen har formentlig været at få mere af vinens terroir-dybdekarakter frem.
En interessant vin.
Så kan man spørge om jeg ville have foretrukket en traditionel Rioja? Svaret er ja. Jeg er meget fascineret af de traditionelle Riojaer og jeg synes, det er nogle af vinverdenens mest undervurderede vine. Man kan købe formidabelt gode Reservaer og Gran Reservaer til latterlige småbeløb rundt omkring hos både vinhandlere og supermarkeder. Formidable rødvine, der kan ligge i årtier og udvikler sig på fornemste vis. Så sent som seneste juleaften, altså 2024, smagte jeg en ligeledes latterligt billig Lagunilla Reserva 2001, en typisk supermarkedsvin, som leverede en formidabel Rioja-oplevelse den aften.
Dette her var anderledes. Og jeg har svært ved at vurdere fremtidspotentialet helt. Nutidspotentialet var dog tydeligt og jeg vil i pointsvurderingen komme med mit bud på en vurdering og potentiale:
Points: 90+
Så med andre ord syntes jeg altså at det var en fremragende vin, jeg smagte denne mandag på Gammel Mønt. Hvordan vil den så udvikle sig? Der var tilstrækkelig syre og helt klart tilstrækkelig tannin. Frugten var sund og der var god dybde, samt en interessant mineralsk komponent. Udviklingen synes på rette vej.
Omtalt i denne artikel:
Artuke, Rioja- Kjær & Sommerfeldts omtale af denne vin:
https://www.kjaersommerfeldt.dk/vin/roedvin/artuke-paso-las-manas-rioja-2022/p-1027811/
Bodegas Viña Artuke, Rioja- hjemmeside: