Foto: Bernstorffsvej 121, Hellerup, 3.april 2025. Billede taget af Vindiktatoren.
Jeg vil starte med at gentage, hvad der står på beskederne i plakatholderne her på Bernstorffsvej 121, den tidligere Erik Sørensen Vin-hovedfilial- teksten er forøvrigt omgivet af historiske billeder fra vinhandelens tid på denne adresse:
“VI ER FLYTTET. Erik Sørensen Vin er flyttet fra Bernstorffsvej, men vi åbner snarest på en anden lokation i København.
Kontakt os på tlf 43469900 / vin@eriksorensenvin.dk. Du kan også finde din vinkonsulent på www.eriksorensenvin.dk/kontakt-os. Tilmeld dig nyhedsbrevet www.eriksorensenvin.dk”.
Helt nederst, under billederne fra Erik Sørensen-forretningens tid på Bernstorffsvej, står der følgende: “1956-2025 Erik Sørensen Vin, Bernstorffsvej 121, 2900 Hellerup”. Nærmest som en slags gravskrift.
Det er efterhånden et godt stykke tid siden at Erik Sørensen Vin meldte ud at nu lukkede Bernstorffsvej-butikken snart, men at et nyt kapital meget snart ville begynde i København- som de også skriver på disse plakater, der hænger i vinduet i den nu lukkede butik.
Nogle gange så sker ting ikke, før folk har givet op og har kastet håndklædet i ringen eller før de første “idioter”, alt for tidligt, har erklæret firmaet for afgået ved døden. Måske er det min tid til at spille “idiot” nu??!
For det er som om at der ikke kommer til at ske noget, hvis der ikke er en eller anden, der dummer sig, så man kan kalde ham en nar fremover. Med andre ord så vil jeg nu IGEN gøre opmærksom på at Bernstorffsvej 121 er til salg, for interesserede købere og at salget af denne adresse højst sandsynligt vil gøre det muligt for Erik Sørensen Vin at genåbne i lejede lokaler, højst sandsynligt inde i København City. Det kunne være så feelgood-fint.. 🤗🍷
Hvorfor sker der ikke noget?! Jeg tænker ikke at Erik Sørensen Vins plan er at køre videre som internetbutik?! De påstår jo selv at de “snarest åbner på en anden lokation i København”. Det var udmeldingen, som man stadig holder fast ved.
Det kan simpelthen ikke være rigtigt at det skal slutte på denne uværdige måde! Så vær dog ærlige i stedet for!
Meld noget ud.
Det er simpelthen for trist med denne føljeton.
Med venlig hilsen fra en trist- eller rettere sagt dybt frustreret!- Erik Sørensen Vin-fan..
Vindiktatoren
PS: Det plejer at virke når jeg får sådan et sammenbrud som ovenstående. Så plejer der at være en eller flere “ansvarlige”, der melder sig på banen, smider mig under bussen og ordner tingene.
Man kan vel håbe på det samme nu..