Foto: Château Pedesclaux 2022, Pauillac, Bordeaux, i glasset. Kjær & Sommerfeldt Vinbar, Gammel Mønt, København, 5.april 2025. Billede taget af Vindiktatoren.
Lørdag 5.april ca kl 11.45: Jeg ankom til Gammel Mønt for ca en halv time siden og der er allerede gang i den herinde. Københavnerne omfavner vinens verden- det er meget feelgood! 🤗🤗
Nå, men nu til dagens seriøse beskæftigelse. Château Pédesclaux’s 2022er, som jeg fik i glasset da jeg kom. Her er mine indtryk:
Château Pédesclaux 2022
Pauillac 5.Cru Classé
Bordeaux rød
Ekstremt mørk farve, meget imponerende at beskue.
Koncentreret duft; stenbrud, solbærbrud, tobak i det umiddelbare og meget dominerende angreb. Det er en meget stor, rig duft, der møder smageren her.
På paletten: Stor, flot solbær- og lidt brombærfrugt-stil. Frisk, toner af stenbrud, der lige er blevet hakket løs i, en smule bitterhed i kanterne. En smule tobak og sorte krydderier; der er en højtonet, frisk syrlighed i en meget “ren”, sund og nærmest puritansk stil; vinen virker renset for enhver urenhed, som det lader til at være tilfældet med nutidens fejlfrie produktionsfilosofi, der også inkluderer den sædvanlige, og efter min mening tvivlsomme mangel på tørstof. Tanninerne kan nærmest slet ikke mærkes i øjeblikket. Der var rent faktisk flere af dem i gårsdagens 1995 Bourgogne-smagning!
Jeg ved ikke, hvad jeg skal synes om dette. Vinen virker på en eller anden måde “kastreret” i forhold til den struktur og tannin, man måtte forvente af en helt nyudgivet Grand Cru Classé-Bordeaux. Skal der ikke være mere swagger og bondsk stolthed?
Det skal der jo nok ikke længere. 🙄
Til gengæld optræder vinen i fin balance, med masser af friskhed, flot frugttilstedeværelse og en sprød syre. Det er meget “saftigt og læskende”, som man kalder det.
Jeg lader nu Pédesclaux 2022 stå lidt og ser om der kommer mere tannin frem- det håber jeg.
Og håber også på at vinen “tager på i vægt”, som man kalder det, i mellemtiden, og viser mere struktur, for den virker også manglende lige nu.
Så er smagningen genoptaget efter en mindre pause. Jeg har noteret diskrete fadnoter og synes måske også at vinen rent faktisk, på disse ca 10-15 minutter, har taget lidt på i vægt. Tanninen er kommet en smule mere frem- gudskelov- og den nærmest oversøisk undervægtige stil er ikke mere så tydelig. Der er nu også lidt cerut og askebæger i næsen, sammen med lidt af den så kendte og elskede Pauillac-blyantspids karakter. På paletten synes jeg så stadig at vinen forekommer at mangle struktur. Som i fuldstændig. Oplevelsen her kan minde lidt om en af de meget medieomtalte chilenske eller andre sydamerikanske rødvine, med meget mørk farve, som ved internationale smagninger får høje points fra de kendte vinguruer, men som ved nærmere undersøgelse viser sig at have en total mangel på dybde og struktur.
Jeg må indrømme at jeg er i tvivl om potentialet her. Selvom balancen virker god, så er midterpaletten så blød og undervægtig at man ikke rigtig kan se denne vin lagre i årtier. Frugten virker meget moden- næsten overmoden, samtidig med at friskheden skaber en syrlig kontrast, der får vinens fremtræden til at virke lidt bitter. Så måske er min tidligere kommentar om den gode balance også baseret på førsteindtrykket- som har ændret sig lidt siden da.
Jeg holder en lille smagepause nu og vender snart tilbage med….
DOMMEN!! 😲😲
Så er jeg tilbage og efter at have tænkt godt og grundigt over denne vin må jeg konkludere at jeg må holde fast ved mine tvivl her.
Som vin er det her en virkelig flot rødvin, der drikker fint nu, uden specielt meget dybde og struktur. En velsmagende Pauillac, men forholdsvis let.
Jeg kommer faktisk til at sammenligne lidt med den oplevelse, jeg havde, da jeg smagte vores eget Espergærde-klenodie, Château Kelleris årgang 2015 af deres “Utopia”-rødvin. En kæmpestort konstrueret, meget strukturel og multilags-, kompleks oplevelse. Den vin var nærmest mere Bordeaux-agtig end Château Pédesclaux 2022. Men det viser nok også rent faktisk mere om Château Kelleris fabelagtige kvalitet end om mangler hos Pédesclaux, for jeg må bare sige at så meget som jeg kritiserer dagens vin, så kan jeg ikke lade være med at synes om den. Der, hvor jeg er i tvivl, er om fremtiden, for nutiden er rent faktisk meget charmerende og velsmagende, selvom vinen truer med at få overbalance, med den meget modne frugt og den samtidig meget høje syre. Men som det er nu, så får Pédesclaux 2022 altså et spørgsmålstegn efter pointsangivelsen.
Points: 87+?
Omtalt i denne artikel:
Château Pédesclaux, Pauillac, Bordeaux- hjemmeside: