Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

4.maj 2025: Ordrup: Kleenex-dag i Ordrup Kirke!


Foto: Vindiktatoren er trådt indenfor i Ordrup Kirke søndag 4.maj kl 10.03 til Befrielsesdags-højmessen. Det skulle blive en dag, man nok ikke glemmer lige med det samme..

Jeg havde ikke taget en hel pakke Kleenex med til dagens højmesse i Ordrup Kirke. Det viste sig at være en graverende kæmpefejl!
Efter en introitus, der bestod af først den fabelagtige “Frihed Er Det Bedste Guld” og fortsatte med den storslåede salme nr 218 “Krist Stod Op Af Døde”, hvorefter vi nåede til Kaj Munks tårefrembringende “En Lærke Letted’”.. var hovedparten af dagens menighed på dette tidspunkt opløst i tårer! Undertegnede inklusive. Og vi var ikke engang nået til højmessens slutning endnu, hvor Ordrup Kirkes kor havde tænkt sig at slutte af med en af Danmarks største fædrelandssange, HC Andersens “I Danmark Er Jeg Født”, hvor en af de kvindelige sangere fremførte de første linier solo, for derefter at få selskab af resten af koret. Utroligt, ufatteligt smukt og rørende!
Men de smukke salmer og korsangen stod ikke just alene. De fik selskab af en, som sædvanlig, utrolig veloplagt Katrine Bjørn Andersen, der, udover at hilse på de “early birds”, der sad i kirken en halv time før højmessen begyndte, vanen tro, leverede en flot og tankevækkende prædiken, der også rørte forsamlingen dybt.

Der var også unge mennesker i kirken. Indtil flere unge piger, formentlig konfirmand elever. Jeg har aldrig oplevet unge mennesker sidde og tude i kirken før. Som i nogensinde.
Men det gjorde jeg så idag!

Der her var kæmpestort. Jeg tror at de mange fremmødte kommer til at huske denne søndag i mange år fremover, for der skete et eller andet nærmest magisk. Som det faktisk ret ofte er tilfældet ved søndage i Ordrup Kirke.
Tak til Katrine Bjørn Andersen- og tak til Ordrup Kirke, dens medarbejdere og menighed for denne oplevelse.

…..