Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

10.maj 2025: Godmorgen fra København City, med Vindiktatorens vurdering af verdenssituationen og endnu en opdatering om Erik Sørensen Vin’s butik på Bernstorffsvej 121🙄..


Foto: SAS hotellet, København City, 10.maj 2025. Billede taget af Vindiktatoren på hans idylliske vandring til morgenandagten i Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, i morges.

De ærede læsere af Vindiktatorens Avis skal selvfølgelig have en hilsen fra Vindiktatoren, som, vanen tro, har sat sig til rette med en kæmpe kop kaffe på en kaffebar i København😄☕️
Det har, endnu en gang, været en dramatisk uge ude i Verden, hvor alle de mange nærkrigs-tilstande og direkte krige rundt omkring fik “selskab” af krigshandlinger mellem Pakistan og Indien, efter førstnævnte lands terrorangreb ind i Indien i april, som Indien nu svarede på med “officielle” angreb i Pakistan.
Som jeg formulerede det forleden, så har vi måske ikke verdenskrig- men der er efterhånden krig i det meste af Verden! Trist. Og jeg har flere gange givet udtryk for min mening- nemlig at det er nødvendigt at de-eskalere overalt. Til det formål havde jeg ret stor tiltro til at præsident Trump, der faktisk også mere og mere i øjeblikket fremstår som en nærmest naiv fredsdue, ville kunne enten sørge for eller forhandle fredsløsninger på plads i de øjeblikkelige store konflikter.
Men det virker på mig som om de forskellige autoritære/totalitære despoter, der sidder på magten rundt omkring i verden, ikke tager ham alvorligt- og Trump selv har travlt med sin “tarif-krig”.
Har han tabt tråden? Gaber han over for meget? Er hans administration igen blevet infiltreret af “deep-state”-aktører, der har et ønske om at fortsætte/forlænge krigene rundt omkring?
Eller er det ren, uforfalsket modvilje fra de krigsførende parters side, der holder konflikterne kørende?
Muligvis en kombination af det hele.
Jeg synes Trump virker særdeles oprigtig i sit ønske om det, der lader til at være et ønske fra hans side om en verdensomspændende fred og fordragelighed, med shiny happy people over det hele, som deltager i den store glade handelsverden, hvor Trump selvfølgelig har en plads som leverandør af stabilitet og udviklingsløsninger. Tænk bare på hans forslag til “Mar-a-Gaza”, som folk blankt afviser overalt, men som rent faktisk kunne vise sig at være en glimrende løsning.
Personligt er jeg ret skeptisk overfor den mulighed at det virkelig skulle kunne lykkes med alle de mange fredsløsninger, som Trump prøver at skabe. Jeg tænker efterhånden at Verden er på vej ind i en fase, hvor vi står overfor en reel risiko for en global religiøs krig, som ikke kan stoppes. Jeg håber selvsagt at jeg ikke får ret i denne formodning..

Her i Kæbenhavn følger jeg stadig med stor interesse Erik Sørensen Vin’s bestræbelser på at få solgt firmaets tidligere vinbutik på Bernstorffsvej 121 i Hellerup. Den ikoniske villa med markiserne er, i lidt over en uge, meget aktivt blevet forsøgt solgt gennem mægler Torben Haraldsted, på hvis hjemmeside man også har kunnet se salgsopstilling mm.
Idag kan jeg så ikke længere se villaen på Haraldsteds hjemmeside!
Er villaen blevet solgt? Eller har man allerede besluttet sig til at gå videre med en anden mægler?
En tredje mulighed er at man forbereder en ny salgskampagne, som Haraldsted formentlig arbejder med nu.
Jeg håber selvsagt at det er den første af disse muligheder, der er årsag til at villaen er taget af hjemmesiden allerede. Erik Sørensen Vin har meldt ud at man åbner en butik i København, når Bernstorffsvej 121 er solgt, så måske får vi snart en rigtig fin ES-vinbutik herinde😄🙏

Hilsen fra Vindiktatoren. Og stay tuned, som det hedder. Der bliver en del aktivitet her i avisen denne weekend.

…..