Foto: Hornbæk Kirke søndag 1.juni 2025. Billede taget af Vindiktatoren.
Denne artikel er skrevet/udgivet 2.juni 2025. Besøget i Espergærde og Hornbæk foregik 1.juni 2025.
Jeg var i humør til “aktiv søndag” igår, med vandring i Espergærde og Hornbæk og lidt mere vandring hjemme i København.
Jeg havde på forhånd besluttet mig til at jeg ville tage til højmesse på nordkysten søndag, nærmere bestemt i selveste lysets by; den originale kunstnerkoloni før Skagen blev udnævnt til Danmarks “kunstnerkolonihovedstad”- nemlig Hornbæk. Deroppe ligger den lille, kompakte Hornbæk Kirke, hvor jeg forrige år var til højmesse ved den nu pensionerede Bodil Olesen, der dengang holdt en fabelagtig prædiken om kommunismens skræmmende forfølgelse og nærmest udslettelse af den kristne kirke i især det daværende Sovjetunionen. En forfølgelse, der faktisk var tæt ved at udrydde kirken fuldstændig og totalt i Sovjetunionen. En af de mest effektive destruktioner af den kristne kirke i nogetsomhelst land- (selvfølgelig med undtagelse af de muslimske lande). Og (endnu) en historie, som ignoreres fuldstændig og totalt her i Vesten, hvor mange stadig ser tilbage på Jerntæppe-tiden med nostalgiske følelser og nærmest positive tanker om de sovjetiske diktatorer og socialist-systemtro totalitære ledere gennem tiden..🙄🙄
Idag, søndag 1.juni 2025, var det så Liselotte Wiemer, der stod for dagens prædiken i Hornbæk Kirke, og hun opfordrede til mere eller mindre at tage nutidens fortrædeligheder, som jo er slemme nok, med opløftet hoved og en tro på at det gode vil vinde. Her trak hun et fremragende eksempel frem i Johannes Møllehave, der aldrig nogensinde opgav troen på det gode i mennesket. En generelt set glimrende prædiken, var det i det hele taget.
Men som med så mange andre præster i den danske folkekirke, så var Israels kamp mod den islamiske imperialisme åbenbart ikke noget, der var værd at nævne i hverken prædiken eller bønner. Tværtimod så nævnede Wiemer i stedet Ukraine- og Gaza?! Som om at de to kunne sidestilles som eksempler.
Sådanne kæmpe misfremstillinger kan ødelægge enhver prædiken. Jeg kan ihvertfald ikke rigtig abstrahere fra det.
Efter min mening skal den danske folkekirke, om nogen, være 100% på Israels side. For jødedommen er selve grundlaget for os og vores religion. Hvis vi svigter Israel, så har vi INGEN berettigelse. Ganske enkelt.
Der er alt for få præster, der har forstået det her. Og mange af dem modarbejder direkte både kristendommen og vores vestlige kultur og værdier, ved enten at være “neutral” (og det er lige før at det er den værste form for kujoneri!)- eller ved at deltage direkte i det nuværende, voldsomme jøde/Israel-had, der efterhånden gennemsyrer det danske og de vestlige samfund i en grad, så det kan mærkes særdeles voldsomt!
Efter højmessen i den lille Hornbæk Kirke gik jeg en tur ned forbi Hornbæks “paseo”, ned forbi havnen, hvor det store, tidligere hospital nu er ved at blive gennemgribende renoveret, for at blive bragt tilbage til sit oprindelige formål; nemlig som stort kysthotel! Altså ligesom i “gamle dage”, hvor der også var hotel her på grunden. Bygherren regner med at hotellet står færdig næste år, i 2026, og det ser lovende ud. Et initiativ, der vil kunne skabe kolossalt meget liv i turistindustrien i Hornbæk. Potentialet i byen er åbenlyst helt kolossalt enormt. Hornbæk er noget helt for sig selv og jeg er ikke i tvivl om at det kun er det manglende ambitionsniveau hos de lokale- og især hos de lokale politikere- der forhindrer byen i at udvikle sig eksplosivt.
Før jeg tog til Hornbæk, var jeg i Espergærde og lodde morgenstemningen i Espergærde Center. Som tidligere Irma-medarbejder synes jeg selvfølgelig at centeret nu har en åbenlys mangel på toppen, hvor der nu ligger en afsindigt grim og ufatteligt rodet “365Discount”-butik. Det er virkelig hæsligt at se på og nærmest en skamstøtte over det, der kan blive COOPs totale fallit.
Men i det hele taget er Espergærde Center lidt kedeligt sådan en søndag morgen. Man kunne håbe på at Espergærde udviklede sig til at være lidt mindre provinsiel i de kommende år..🙏
Tilbage i City efter denne nordkyst-tur er det svært ikke at lægge mærke til at Anne Marie Carl Nielsens lille Dronning Margrethe I-statue har fået en fin plads i korridoren mellem Hotel Østerport og Den Frie. Det er en rigtig fin kulturel tilføjelse til dette område, der generelt set også har fået mere liv efter Den Fries flotte indgangsrenovering og selvfølgelig Østerport Stations totalrenovering, som blev afsluttet i 2019. Stationen er formentlig den bedst fungerende i København, fordi den er venlig og funktionel og nu er åben til alle sider.
Men selvfølgelig skal jeg afslutte denne artikel med noget vinrelateret. Efter at have været nede i Alma på Store Kongensgade 100 gik jeg ind i Nyboder- og som altid kigger jeg mig meget omkring for at se, om der skulle være spændende tomme vinflasker i landskabet. Det er altid interessant at se, hvad nattefolket har konsumeret og efterladt. Og denne gang var der endnu et eksempel på den bedre og bedre smag, nattefolket har fået. Minsandten om ikke der stod en tom flaske Fleur de Rocheyron 2016 Saint Emilion i gadebilledet! Det kendte Peter “Pingus” Sisseck-slots andenvin i en formidabelt god årgang.
Alene af den grund kunne jeg denne søndag konkludere at måske får dagens prædikant, Liselotte Wiemer, ret- der er bestemt håb for fremtiden! Ihvertfald på ét område😆😆
Med de bedste hilsener og velsignelser fra Vindiktatoren.
…..