Vindiktatorens Avis📰Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

22.juni 2025: København: Link til Vinbladets historie om Charles Smith Winery og designeren Rikke Korff samt en kronologisk søndagsberetning med sidste opdatering kl 22.47


Foto af Vindiktatoren: København 22.juni 2025: En flaske Charles Smith Kung Fu Girl Riesling har været en af nattefolkets lyster lørdag nat- en glimrende, halvtør hvidvin fra USA. Tegningen af Ninja-pigen på flasken er forøvrigt begået af en dansk kunstner, Rikke Korff. Man bør i den forbindelse læse Vinbladets fremragende artikel om både Charles Smith Winery og Rikke Korff, som jeg linker til herunder:
https://vinbladet.dk/hot-godt/

Søndag 22.juni 2025.
USA har bombet 3 af det iranske mullah-diktaturs uranberigelsesinstallationer, blandt andet den vigtige og stærkt fortificerede Fordow.
Regimet i Teheran forekommer stærkt svækket. Vi kommer i den kommende tid til at se hvorvidt den iranske befolkning vil være i stand til selv at “gøre arbejdet færdigt” og vælte mullah-diktaturet.
Er Kronprins Pahlavi den rette løsning, når det handler om at finde et nyt styre efter mullah-diktaturets fald?
Kommer vi til at se islam blive afvist som statsreligion i Iran?
Kan befolkningen vælge deres egen fremtid- og ønsker de overhovedet at kunne gøre det?!
Der er mange spørgsmål.
Umiddelbart har Israels motivation, efter først at have forsvaret sig mod de mange iransk-støttede islamistiske bevægelser og derefter nu til at angribe selve arnestedet for aggressionen, været at forhindre de respektive bevægelser og lande i at repræsentere en dødsensfarlig trussel for Israel. Det gælder naturligvis især det iranske mullah-diktatur, hvis raison d’etre og erklærede mål fra begyndelsen har været destruktionen af Israel og USA, hvilket de har gjort en dyd ud af at gentage utallige gange.
Israels sekundære mål er at befrie det iranske folk helt for diktaturet og forhåbentlig, som resultat af deres præcise og målrettede operation imod mullah-diktaturet og dets magtmidler, formå at opnå regimeskifte og venskab med et nyt (eller rettere sagt gammelt) Iran.
Det her kan ende på forskellige måder. Personligt håber jeg på at den iranske befolkning får mulighed for selv at vælge deres fremtid og at forholdet mellem Iran og Israel kommer tilbage på 1970er-niveau.

Herhjemme i København stråler solen fra en skyfri himmel, jeg nyder en stor kaffe og snart en højmesse- medmindre jeg bliver “vist døren” som følge af min egenskab af kristen zionist🇩🇰🇮🇱 (se gårsdagens artikel om de danske biskoppers Israel-fjendtlige erklæring!) og lidt senere på dagen er der cykelløb i det centrale København. Copenhagen Sprint kommer forbi, der er mål ved Statens Museum For Kunst og der er et meget, meget stærkt felt. Igår vandt Lorena Wiebes kvindernes løb og idag kan vi forhåbentlig fejre Mads “Pornstar” Pedersen som vinder af mændenes løb..

Artiklen her opdateres i løbet af dagen, hvis jeg “falder over” flere begivenheder eller opdateringer om vigtige emner.

Opdatering kl 11.59:
Jeg overlevede minsandten besøget i Holmens Kirke, hvor Marie Ørgaard konfirmerede en ung dame og døbte en lille baaaby, uden at blive udvist af kirken i min egenskab af zionist.
Måske er jeg ikke så heldig andre steder. Det lader til at de danske biskoppers hetz og ihærdige kamp for at slippe ydeligere af med “ubekvemme” medlemmer af menigheden kun lige er begyndt. Jeg kunne godt forestille mig “foranstaltninger” mod mennesker som mig. Dem har der været en del af i forvejen og når kirkens ledende og toneangivende kræfter først er slået ind på en vanvidskurs, er det svært at vende skuden. Det SKAL åbenbart gå helt galt og kirken køres totalt i sænk før der sker noget positivt igen.. hvis den altså overhovedet kommer sig over det, som jeg ikke kan fortolke som andet end et gigantisk fælles-apostasi fra biskoppernes side.

Kl 22.17:
Jeg har smagt to vine i løbet af weekenden. (Fredag-søndag). Begge er fra Bordeaux (og begge to forøvrigt også fra årgang 2021) og jeg regner med at udgive anmeldelser på dem begge to i morgen mandag, hvor der også vil komme opdateringer af forskellig slags, især i månedstråden.

Kl 22.47:
Store, men måske knap så uventede afsløringer i Jewish News Syndicate idag! Avisen har en artikel, hvor overskriften egentlig handler om en plan fra Irans revolutionære hærs plan om at sende penge til hamas-terroristerne i Gaza, men hvor det viser sig at når man læser hele artiklen, så rulles hele plottet bag masse-folkemordet i Israel den 7.oktober 2023, ud. Det var en plan, der var udarbejdet af flere parter, med deltagelse af Iran (selvfølgelig), Qatar (!), hezbollah og hamas. Læs artiklen via dette link:
https://www.jns.org/idf-irgc-planned-to-send-arms-worth-50m-to-hamas-in-gaza/

Hilsener og velsignelser fra
Vindiktatoren 🙏