Foto: Producteurs Rèunis Vin de L’Aude Chardonnay 1997, Frankrig, i glasset. Vindiktatorens Bunker, København, 7.september 2025. Billede taget af Vindiktatoren.
Det skulle have været endnu en triumf for ældre supermarkedsvine. I stedet måtte jeg søndag konstatere at den sydfranske Chardonnay fra 1997 helt klart ikke havde overlevet de mange års perfekte lagring, som man kan se på billedet. Ærgerligt. Jeg havde ellers lige håbet på at skrive en ny triumferende vinanmeldelse om en gammel supermarkedsvin, der klarede sig rigtig godt. Sådan skulle det bare ikke blive.
Men i det hele taget synes jeg også, det er svært at rette tankerne mod vinsmagning i øjeblikket, med den tilstand, vores og de øvrige europæiske samfund efterhånden befinder sig i. Især scenerne fra det ekstremt Israel-fjendtlige Spanien og cykelløbet Vuelta a España, hvor det mest repræsenterede flag langs cykelruten efterhånden er et flag, der signalerer masse/folkemord mod jøder og israelere, lader til at være den nye modedille blandt dybest set alle europæere. Jødehad/had til Israel er blevet fuldstændig normaliseret! Det er komplet sindssygt. Vanvittigt! Og forræderisk imod Europa og de europæiske jøder. Det er også et symptom på en tilstand, som er dybt, dybt farlig og ekstremt eksplosiv. Hvad skal det her ende med?!
Det er som om, Europa ikke VIL forstå, hvad der sker og bare ensidigt, med komplet tunnelsyn, holder fast ved en politik, der een gang for alle fik et skud for panden den 7.oktober 2023.
Og ikke bare det- man giver Israel skylden for krigen!
Hvis det fortsætter på den måde, og hvis de mennesker, der står bag vanviddet får lov til at fortsætte med løgnene, manipulationerne og tilbageholdelsen/udeladelsen af rigtige oplysninger, så er der en reel risiko for at Israel ikke får udryddet hamas. Det vil betyde at organisationen kan fortsætte sin voldelige kamp for udryddelsen af Israel og den vestlige verden, støttet af de mange andre islamiske kamporganisationer og deres statslige sponsorer i blandt andet Qatar, Tyrkiet og Iran. OG nu åbenbart også med ivrig støtte fra de vestlige lande selv! For med især Europa’s kolossale, ensidige støtte til “Palæstina” og til “nødhjælp til Gaza”, samt den generelle fjendtlighed overfor Israel fra utallige europæiske lande, så kan vi være stensikre på at “Mellemøst-krisen” fortsætter i en uendelighed.
Her i Europa nægter “vi” åbenbart at tro på at der er andre løsninger end “tostatsløsningen”. (Med undtagelse af undertegnede). Og man prøver, for enhver pris, at få Israel til at vende tilbage til den gamle, bevist håbløse tostats-tankegang, som forlængst har spillet fallit.
Tingene bliver ikke bedre, før “vi” erkender at Israel er oppe mod en fjende, der tror på død fremfor liv. På islamisk overherredømme for enhver pris. På udryddelse af alle “vantro”.
Israel har prøvet og prøvet og prøvet. I årti efter årti efter årti. Nu har de fået nok. Konklusionen er at man ikke når nogensomhelst steder med venlighed, kompromiser og eftergivenhed. “Land for fred” og andre eftergivenheds-politikker og -aftaler, som Israel i parentes bemærket har været særdeles stærkt presset af især europæiske lande til at indgå, har vist sig, hver evig eneste gang, at resultere i enorme katastrofer, som man kun kan fortryde at man nogensinde gik med til.
Tingene og udviklingen vil gå deres gang. Og med “vores” holdning i Europa risikerer vi at medvirke til ENDNU en status quo-forlængelse af voldsspiralen, hvor man tillader jøde/Israel-haderne at fortsætte raketangreb, knivstikkerier og yderligere forsøg på masse/folkemord på jøder/israelere. Det er deprimerende at være vidne til. Og især at være vidne til de europæiske “ledere”s opførsel, inklusive vore egne, som tilmed er nogle af de værste hyklere og moralister, som tror at de har en eller anden form for moralsk overlegenhed i forhold til deres israelske kolleger.
Lyspunktet består i at Israel denne gang tilsyneladende ikke lader sig presse til en ny håbløs “løsning”, som vil koste hundredevis, eller muligvis tusindvis af israelske liv.
Man kan i den forbindelse håbe på at de arabiske lande, langt om længe, ligesom Israel har gjort med deres etniske trosfæller, flygtet fra de arabiske/muslimske landes fordrivelse af jøder gennem mange årtier siden 1948, vil modtage deres trosfæller, så konflikten omsider kan få en slutning.