Foto: Silverboom Moscato 2023, Western Cape, Sydafrika, i glasset. Vangsgaards Antikvariat, Fiolstræde, København, 8.december 2025. Billede taget af Vindiktatoren.
Denne artikel er skrevet 9.december 2025. Begivenheden/smagningen fandt sted 8.december 2025.
I gårsdagens artikel om det spændende Torben Bramming-foredrag i København om hekseforfølgelserne i især 1600-tallet fik jeg ikke nævnt at der faktisk også var vin til smagning hos antikvariatet. En af dem var en let sødlig, sydafrikansk hvidvin. Jeg tænkte at det var en god ide at anmelde den, da den ret sikkert ville kunne anbefales til visse former for mad, hvis kvaliteten var i orden. Og der var stadig lidt tid til foredraget begyndte på det tidspunkt, så jeg kastede mig ud i det..
Silverboom Estate
Moscato 2023
Western Cape hvid (sød)
Alkohol: 8,5%
Forholdsvis let i farven.
Duften var præget af hvide ferskner, en lidt blomstret stil, toner af honning- og en gennemgående, højtonet syrlighed, der var virkelig tydelig. Vinen var ret sød som sådan, men den flotte syrlige tilstedeværelse, der var klingende ren og nærmest frostklar i sin højtonethed, løftede simpelthen denne vin til et nyt stadie, hvor den forekom dybere end så mange andre dessertvine, der ikke besidder en så flot syrlighed.
Det var ikke en stor, imponerende vin, denne Moscato, men den var helt klart imponerende nok på sit plan. Og så kan den anvendes til bla sushi, isdesserter og som standalone til et glas til ydelse i tide og utide.
Points: 88
Omtalt i denne artikel:
Silverboom Vineyards, Western Cape, Sydafrika- hjemmeside:




