Vindiktatorens Avis📰Le Tour du Vin🍷

Vestlig civilisation. Jødisk-kristen tradition✝️✡️.

Seneste indlæg

Februar 2026: Den faste vin- og kulturklumme. Seneste: 28.februar kl 17.58: Bordeaux Grand Cru Classé-udsalg hos Leisner Wine med link! 🍷 Kjær & Sommerfeldt Live mandag 3.marts kl 19.00 🎞️🍷 Auktion over italienske vine hos Bruun-Rasmussen 5.marts kl 20.00 med link 🍷 Nyt Mittelrhein-hus hos Lars Bjørn Vinimport i Charlottenlund 🍷 Læs Alfred Josefsens første Alma-insider-nyhedsbrev “Alma indefra”📰 Frydenlunds varme chokoladehit i Frederiksborggade 📰 Pinot Noir-udsalg hos Supervin 🍷 Laudrup Vin med ny Bourgogne-leverandør 🍷 Concha y Toro køber vingård i Provence 🍷Holger Frederiksens Eftf fejrer 107-års fødselsdag med 107-kroners tilbud på Graves-rødvin! 🍷 Mindste champagnesalg i 25 år! 🍾


Foto: Laudrup Vin, Literbuen, Skovlunde. Ligesom Philipson Wine har Laudrup vin valgt en ret kedelig både placering og arkitektonisk udformning til firmaets hovedkvarter og kombinerede vinhandel for både private og detailkunder. Billede taget 17.januar 2026 af Vindiktatoren. Laudrup Vin er stiftet i 1993 af Michael Laudrup og Per Buhl og har udviklet sig kraftigt gennem årene, til nu at være blevet en ret stor spiller på det danske vinhandlermarked. Læs mere om Laudrup Vin’s historie på firmaets hjemmeside herunder:

Om Laudrup Vin


28.februar kl 17.58:

Leisner Wine afholder et kæmpe Bordeaux Grand Cru Classé-udsalg! Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde ud af hvor længe udsalget kører, så nu linker jeg bare til det:

Cru Classé Udsalg 2026 | Leisner Wine

26.februar kl 21.54:

Kjær & Sommerfeldt afholder liveudsendelse mandag 3.marts kl 19.00 og emnet bliver denne gang det sydlige Bourgogne. Der vil være masser af tilbud og en fin vinpræmie; jeg linker herunder til K&S Live:

K&S Live

25.februar kl 22.19:

Bruun-Rasmussens næste vinauktion har itelienske vine som emne og den finder sted 5.marts kl 20.00. Jeg linker til auktionen her og man skal huske at oprette en bruger inde på hjemmesiden, hvis man ikke har sådan en allerede:

5. marts: Italienske vine – Bruun Rasmussen Kunstauktioner

25.februar kl 22.14:

Lars Bjørn Vinimport på Jægersborg Allé i Charlottenlund har fået et nyt tysk vinhus blandt leverandørerne; nemlig Matthias Müller fra Mittelrhein; foreløbig er 4 vine fra domænet kommet i sortiment, blandt andet en Grosses Gewächs Riesling! Læs om den nye leverandør herunder via link til Lars Bjørns hjemmeside:

Lars Bjørn Vinimport Aps

17.februar kl 22.51:

Det er 12 dage siden, Alfred Josefsen udgav den første udgave af Almas inside-nyhedsbrev, “Alma indefra”. Så ultraaktuelt er det ikke. Men jeg synes, hans pointer var så interessante at læserne af Vindiktatorens Avis også burde læse den. Link her:

Læs første udgave af “alma indefra”

17.februar kl 07.27:

Kjær & Sommerfeldt afholder ikke nogen torsdags-liveudsendelse i denne uge. Men på mandag den 23.februar kan man se frem til en særdeles interessant live. Her er emnet nemlig Meursault. Og mon ikke der bliver en række interessante vine på tilbud, samt en Meursault-præmie? Link herunder:

K&S Live

17.februar kl 07.27:

Tidsskriftet “Mig og Kbh” beretter om en forrygende varm chokodrik, som Frydenlund Chokolade på Frederiksborggade 3 forhandler. Læs om den perfekte vinterdrik via nedenstående link:

Ugens tip: Brandvarmt chokoladehit fra New York er kommet til København

13.februar kl 22.24:

De jydske smart-ass folk fra Supervin.dk (det er ment positivt😆) har Pinot Noir Weekend! Men tilbudene varer de næste 6 dage, så kan man ikke kalde det Pinot Noir-uge? Nå, men sagen er den at Supervin har en masse fabelagtige Pinot Noir-tilbud og jeg linker til dem her:

Søgeresultat | Supervin

13.februar kl 08.38:

Laudrup Vin har fået ny Bourgogne-leverandør, nemlig Paul Gauffroy, som blandt andet producerer Meursault, Corton-Charlemagne og Gevrey-Chambertin. Jeg linker herunder til Laudrups liste over tilgængelige Gauffroy-vine:

Paul Gauffroy – Producenter

12.februar kl 17.36:

Kjær & Sommerfeldt sender live på mandag den 16.februar kl 19.00, og det sker fra Restaurant Møntergade. Emnet er mad og vin og man har den fremragende kok Simon Olesen som gæst. Linket er her:

K&S Live

9.februar kl 23.02:

Kjær & Sommerfeldt afholder deres anden liveudsendelse i denne uge torsdag 12.februar kl 12.00 og emnet er Riesling! Link herunder:

K&S Live

9.februar kl 15.53:

Philipson Wine afholder liveudsendelse den 18.februar kl 19.00 med en masse tilbud og formentlig nogle fine vinpræmier! Link til udsendelsen her:

Liveshopping | Køb vin live hos Philipson Wine

8.februar kl 14.30:

Vinavisens Mariette Tiedemann fortæller nu at den store chilenske vinproducent Concha y Toro har købt Domaine Mirabeau i Provence! Læs artiklen, og de øvrige nyheder fra denne vin-uge, i Vinavisen via nedenstående link:

Concha y Toro på indkøb i Frankrig – VinAvisen

8.februar kl 14.22:

Bruun-Rasmussen afholder to online vinauktioner 19.februar kl 18.00 og kl 20.00. Jeg linker til auktionerne herunder:

19. februar: Sine Qua Non private cellar – Bruun Rasmussen Kunstauktioner

19. februar: Vin – Bruun Rasmussen Kunstauktioner

8.februar kl 13.53:

Det er altid en af årets allerstørste begivenheder i USA, når den årlige footballfinale, Superbowl, løber af stabelen. Og sådan er det selvfølgelig også i år. Denne gang står finalen mellem de seneste 25 års stordominerende New England Patriots og Seattle Seahawks, der dog er favoritter til at løbe med titlen som “verdensmester”, som man kalder vinderen af kampen. Et formentlig passende udtryk, da ingen udenlandske footballhold rigtig kan måle sig med de amerikanske, lidt ligesom i basketball.

Seattle har markeret sig med et ufatteligt stærkt forsvar og et angreb, der især er baseret på running back Kenneth Walker III (ja, det står for den 3.), som har lavet ufattelig mange rushing yards i sæsonen. Og så er det ellers op til quarterback Sam Darnold, der i parentes bemærket plejer at være notorisk ustabil i sine præstationer, at levere det offensive krudt til Seattles mulige titel.

Hvad angår New England Patriots så må man jo bare konstatere at det ikke tog særlig lang tid efter GOATen Tom Brady’s pension at komme tilbage på Superbowl-niveau. Hvad skyldes det?

Der er flere faktorer. En af dem er helt sikkert at den nye Head Coach hedder Mike Vrabel; en mand, der tog de horribelt ustabile Tennessee Titans til et slutspil; en ufattelig præstation i sig selv, og en mand, der kender New Englands mekanismer fra storhedstiden med Head Coach Bill Belichick og Quarterback Tom Brady; Vrabel var nemlig selv med i 3 af de 6 triumfer, som Patriots vandt, sammen med de to førnævnte legender. Og han ved, hvad der skal til. Denne sæson har budt på den ene triumf efter den anden. Quarterback er nu Drake Maye, som har imponeret med sin træfsikkerhed og formidabelt kalkuleret risiko i sine kast, der har medført en offensiv, som med receivere som Henry, Stevenson og Boutte samt naturligvis den fra Buffalo Bills indkøbte storspiller Stefon Diggs, kan markere sig stærkt. Men defensiven er ligeledes særdeles stærk. Personligt har jeg derfor lidt svært ved at forstå Danske Spil’s oddssætning på aftenens/nattens kamp, hvor Seattle faktisk er storfavorit med odds 1,40 på sejr, mens Patriots har odds 2,80.

Seattles præstation afhænger meget af om forsvaret har en dag, hvor de spiller op til deres bedste. Det kan meget vel tænkes, for niveauet er skyhøjt. Hvad angrebet angår, så har det for Sam Darnold’s vedkommende været enten-eller på det seneste, også i slutspillet, hvor han har vekslet mellem under middel-præstationer og verdensklasse. Hvis han har en dag, hvor det spiller, så tror jeg, Seattle lever op til favoritværdigheden. Men som sagt, så har Darnold i slutspillet været lidt dårligere end i selve sæsonen- hvor det heller ikke har været vildt imponerende.

Anderledes stabilt ser det ud med Drake Maye; han har imponeret i hele sæsonen og har optrådt stabilt. Hvis Patriots rammer dagen og det kører som det plejer for Maye, samtidig med at forsvaret bare spiller nogenlunde, så er jeg ikke i tvivl om at Patriots vinder. Og dermed siger jeg også at vejen til en triumf banes lettere for Patriots end for Seahawks. Mit gæt på den endelige vinder af denne footballsæson er derfor Patriots.

Jeg sætter mig eventuelt ned og afholder en livesmagning i forbindelse med Superbowl i nat, så hvis læserne er vågne (og eventuelt har fri fra arbejde i morgen), så kan man ret sikkert følge med i min smagenote på en- selvfølgelig- amerikansk rødvin! 🍷

4.februar kl 07.08:

2026 var ellers året, hvor de to NFL-legender Bill Belichick, den mangeårige træner for New England Patriots, og klubbens ejer, Robert Kraft, kunne optages i NFL’s Hall of Fame i Canton, Ohio.

Men utroligt, nok, på trods af de to mænds 6 Super Bowl-triumfer sammen, syntes NFLs panel til optagelse af nye inductees ikke at de var kvalificerede nok😆😆😆Fornemmer man en vis modvilje? En række NFL-stjerner har allerede meldt ud at de ikke fatter hvordan det her kunne lade sig gøre, mestt prominent Patrick Mahomes fra Kansas City Chiefs, der i sidste uge skrev at det var fuldstændig uforståeligt hvordan det kunne lade sig gøre ikke at optage Belichick, og han har ret sikkert samme mening om Kraft. Læs historien i JNS idag:

Patriots owner Robert Kraft reportedly denied Hall of Fame spot – JNS.org

3.februar kl 08.09:

Holger Frederiksens Eftf, den fantastiske tidslomme-vin- og gourmetbutik på Ordrupvej 100, fejrede 107-års fødselsdag den 1.februar! Og det markerer man i denne uge med et tilbud på den netop hjemtagne Graves-rødvin Château Haut-Barry i årgang 2020, som i anledning af fødselsdagsfejringen er nedsat fra kr 130,- til kr 107,-.

Jeg har allerede sikret mig en flaske og regner med at komme med en smagenote på den i den kommende weekend. Men jeg synes selvfølgelig også at andre skal kende til tilbudet, så her kommer et link til “Holger”s hjemmeside og tilbudsvinen, der ikke ser ud til at være udsolgt endnu:

2020 Château Haut Barry – Holger-Frederiksen

3.februar kl 07.30:

Bruun-Rasmussen afholder online vinauktion 5.februar kl 20.00. Jeg linker herunder til auktionen og man skal huske at oprette et brugernavn for at deltage, hvis man endnu ikke har et.

5. februar: Vin – Bruun Rasmussen Kunstauktioner

2.februar kl 22.02:

Der er Kjær & Sommerfeldt liveudsendelse mandag 9.februar kl 19.00 og emnet er mousserende vine udenfor Champagne. Link her:

K&S Live

1.februar kl 22.25:

Kjær & Sommerfeldt afholder liveudsendelse mandag 2.februar kl 19.00. Emnet er “Kraftige rødvine under kr 200.-) og jeg linker til K&S Live herunder:

K&S Live

1.februar kl 15.35:

Vinavisen skriver i seneste udgave at salget af champagne er gået ned med 25% siden 2001! Det var noget af et chok for mig, da jeg havde indtryk af at det rent faktisk gik udmærket med champagne-salget. Men nej; -25% siden 2001. Læs Vinavisens artikel herunder:

Laveste champagne-salg i 25 år – VinAvisen