Foto: Ordrup Park 22.marts 2026. Forårsstemningen er tydelig. Billede taget af Vindiktatoren.
Jeg var i Ordrup Kirke igen idag, hvor jeg var vidne til en ny glimrende prædiken af Jens Bærentzen, en af Ordrup Kirkes 3 stjernepræster. Eller rettere sagt 2, for den forholdsvis nye præst ved kirken, Tea Lange Olsen (tidligere ved Hornbæk Kirke) er lige stoppet, så under alle omstændigheder skal Ordrup have en ny præst indenfor kort tid. Tidligere var stjernepræst-trioen kompletteret af den fabelagtige Lars Sølling, der nu er pensioneret, udover den energiske og empatiske Katrine Bjørn Andersen.
Emnet idag var Mariæ Bebudelse og Bærentzen leverede- igen- en særdeles veloplagt og dyb prædiken, som den tæt besatte kirke formentlig også havde forventet. Menigheden i Ordrup er ret stor og besøget ved en typisk højmesse er temmelig betydeligt.
Efter højmessen gik jeg en tur i Ordrup Park, hvor man nærmest gik rundt og fik forårsfornemmelser, når man betragtede sceneriet. (Se artikel-titelbilledet!).
Men det her skal jo ikke handle om hvordan jeg havde en god dag i Ordrup Kirke og hyggede mig med en vandretur. Jeg har naturligvis planlagt en længere kommentar i anledning af folketingsvalget tirsdag 24.marts. Et valg, der fra den magthavende side var nøje planlagt og timet efter en plan om at redde det nuværende autoritære regime fra at skulle afgive magten, især ved hjælp af et fjendebillede, der hedder Donald Trump og som er blevet dæmoniseret fuldstændig af de statsautoriserede og -kontrollerede danske medier.
Jeg er ikke- og har aldrig været- den store Trump-fan. Men jeg har bare måttet konstatere at han har været den eneste forhindring, der stod i vejen for en total og autoritær etpartistat, forsøgt indført i USA af det Demokratiske Parti under den tydeligvis smådemente præsident Joe Biden, der ikke lader til at have haft den store indflydelse på sit eget præsidentskab. Men uanset hvem der stod som den virkelige magthaver, eller magthavere, i den periode, så var de på en særdeles autoritær kurs, med både censur, coronadiktatursamfund og meget andet rædselsfuldt på programmet. Man er simpelthen bare nødt til at sige at tingene er blevet bedre under Trump, selvom det bestemt ikke er perfekt.
Men lige nu går det godt for Trump. Han har fået lagt afstand til jødehaderne i sit eget parti og, på trods af sin egen ikke-perfekte moral, faktisk fået både moral og national stolthed tilbage i det amerikanske samfund. Og det er en præstation i en tid, hvor mange arbejder for USAs opløsning og for en opløsning af den vestlige kultur. Hans indsats lige nu for det undertrykte iranske folk er særdeles prisværdig. Og med den sædvanlige risiko for at jeg om senest en uge må æde disse ord i mig igen- ligesom med min seneste voldsomme kritik af Trump- så er han på rette vej nu.
Hvordan går det så i Danmark? Der er Folketingsvalg om 2 dage. Hvilken vej skal vi vælge? Det er endnu et skæbnevalg. Eller hvad?
Sagen er den at vi i Danmark har et system, der er frosset fast. Jeg husker stadig Fremskridtspartiets repræsentanter i 1980erne; de talte meget om “klientsamfundet”; et system, hvor et meget stort antal danskere var afhængige af det offentlige system. Eller som Kurt Boelsgaard skriver i sin bog “Den ustyrlige stat” fra 1975-76: “De vanskeligheder, folkestyret står overfor, er ikke et overgangsfænomen. Det er ikke en strukturændring i samfundet, som blot skal overstås, før alt igen bliver godt. Det er tværtimod selvskabte problemer, som har deres egen indbyggede dynamik og derfor vil vokse i størrelse. hvis ikke der sættes bevidst og stærkt ind for at ændre udviklingen. Årsagen til denne udvikling er den alt for kraftige udbygning af velfærdsstaten”.
En forudsigelse fra midten af 1970erne, der nu til fulde har vist sin profetiske opfyldelse. Konsekvensen er den bureaukratiske formynderstat, ovenikøbet nu også underlagt et voldsomt EU-bureaukrati, som vi har idag.
Jeg vil referere til dagens artikel af chefredaktør André Rossmann fra 24Nyt, “Formynderstaten i vild vækst”, for en opsummering af konsekvenserne af denne socialdemokratisk opbyggede klientstat- læs den her:
Formynderstaten i vild vækst (2026) – 24NYT
Kan man tro på nogensomhelst ændringer i Danmark på denne baggrund? I et land, hvor jeg for mit eget vedkommende aldrig nogensinde før har oplevet en så ufattelig grad af autoritetstro og -lydighed hos den danske befolkning?
Danmark står nu med en gigantisk risiko for at glide helt ned i formynderstatens greb, og den nuværende politikergeneration er så autoritær som aldrig nogensinde set før, måske med undtagelse af sen-1930erne og begyndelsen af 1940erne. Intet mindre. Jeg har eksempelvis aldrig oplevet unge mennesker med en så udtalt begejstring for autoritære og autoritetstro tendenser, som den nuværende unge generation. Det er helt ekstremt. Da jeg var ung, var det særdeles positivt og ønskværdigt at være kritisk og sætte spørgsmålstegn ved autoriteter og magthavere. Idag er ungdommen stik modsat- de unge er blevet de rene eftersnakkere af den nuværende kulturelle og økonomiske elites principper.
I alt dette spørger man sig selv: Hvor er moralen? Hvor er den jødisk-kristne kultur og de værdier, den står for? Jeg kan ikke finde den hos de unge. De er simpelthen blevet hjernevasket med had til egen kultur, egen religion, egne tidligere værdier. Projektet er gennemført. Den nye generation kommer til at fuldføre det totalitære og troløse projekt, som man åbenbart ønsker at presse ned over hovedet på Europas befolkninger. Der er i nutiden- og i fremtiden- ingen tro eller rigtige værdier at kæmpe for. Man kæmper for sig selv, alene. Og husk rundsavene på albuerne, for din position som tandhjul i samfundet trues af den næste i køen. Man bestemmer ikke egne værdier. De bestemmes af elitens repræsentanter og deres forgodtbefindende.
Nå, men hvad foreslår jeg så at man stemmer på?
Stem på de politikere, der står for vestlige værdier. Men det skal ikke være dem, der bare har det i munden. Se på, hvad politikerne rent faktisk står for. Se ikke på, hvad de siger. Se på, hvad de gør og hvad de har gjort, altså deres historik. Vi har eksempelvis i øjeblikket masser af kandidater, der påstår at stå for “frihed”, for borgerne og for de jødisk-kristne værdier. Men se her væk fra deres retorik og se i stedet på, hvad deres handlinger kan fortælle om dem. Hvilken politik står de i virkeligheden for?
Og så er der jo den anden del af historien, EU og andre internationale, anti-nationale organisationer, der efterhånden har frataget Danmark og danske politikere enhver selvbestemmelse- jeg vil tro at hovedparten af dansk politik efterhånden bestemmes fra EU. Danskerne bestemmer ikke selv. Man skal stemme på kandidater, der vil have selvbestemmelsen tilbage og som er imod den totalitære udvikling, der finder sted i EU, FN, WHO, World Economic Forum og andre, dybt totalitært infiltrerede organisationer. Det er min opfordring. Og med det vil jeg ønske alle et godt valg. Men først en hilsen herfra:
Herren velsigne jer og bevare jer
Herren lade sit ansigt lyse over jer og være jer nådig
Herren løfte sit ansigt mod jer og give jer fred
Amen!