Foto: Nyboder 12.marts 2026. Billede taget af Vindiktatoren.
Stem på de samme- få mere af det samme.
Der er Folketingsvalg idag. Og det er vel egentlig meget logisk: Hvis man stemmer på de samme mennesker, så får man mere af det samme. Grundlovsdestruktørerne fra de nuværende regeringspartier er ikke de eneste, der har været med til at underkende Grundloven, især under restriktionspandemien. De fik stormende ivrig deltagelse af næsten hele Folketinget, især de radikale og naturligvis hele den totalitære venstrefløj, og så vidt jeg husker kun med undtagelse af Nye Borgerlige, der dermed reddede deres moralske og juridiske ryg i den sag- som de eneste! Ellers var alle, vel at mærke også “Liberal Alliance”, med til at nedbryde retsstaten. En af de største og mest ivrige coronaapartheidsstats-fortalere var LAs Henrik Dahl. Så meget for “Liberal”.. og nutildags vil partiet minsandten være med til at lade den i forvejen gigantiske og yderligere voksende offentlige sektor vokse endnu mere. Så er man ikke liberal.
Både på venstre og højrefløjen er der desuden en udbredt misforståelse om at den offentlige sektor skal være en overskudsforretning for staten. Nej, det skal den offentlige sektor ikke. Den er til for at betjene og servicere borgerne og deres behov. Den skal ikke suge penge ud af borgerne, i kammeratskab med den private sektors mest usympatiske virksomheder.Den offentlige sektor er som udgangspunkt- og slutpunkt- en underskudsforretning. Og det skal den også være. Den skal betjene borgerne- ikke hjælpe staten med at udsuge dem. Hvis man ser på det politiske spektrum, så er der blandt politikerne en stor og udbredt tro på at den offentlige sektor nu skal være en forretning, der skal tjene penge på sin service til borgerne (som om folk ikke betaler skat i forvejen). Især, sjovt nok, blandt borgerlige politikere hører man konstant denne brægen om besparelser i det offentlige. Det er nærmest det eneste, den borgerlige fløj er kendt for her i landet.
Min påstand er at man sagtens kan have et luksuslinersamfund uden en offentlig sektor, der er løbet løbsk. Der er opgaver, som det offentlige bør tage sig af. Og de opgaver koster uundgåeligt penge og financieres af borgerne. Men sektoren er blevet for stor og omfattende og en pengemaskine for staten, hvor borgerne er til for systemet og ikke omvendt. Og med gigantisk kolossale udgifter til projekter, som intet har at gøre med de etniske danskere, har man desværre sikret at pengene går til alt muligt andet end essentielle services. Den offentlige sektor kan sagtens være mindre uden at det skader nogen. Men i stedet er det for det store flertal af politikere kommet til at handle om at den offentlige sektor skal bedrive politisk/ideologiske projekter, tvungen “grøn omstilling”, folkeopdragelse af al mulig slags, energiklassificeringsudplyndring af husejere og meget andet. Altså udover de ufattelig mange skatteyder-milliarder, politikerne brugte på at knægte befolkningens forsamlings- og andre friheder under restriktionspandemien, med en (også nu) siddende statsminister, der på et tidspunkt under denne periode udtalte: “Folk, der ikke er vaccineret, er ikke længere velkomne i VORES (min understregning) samfund. Det kan godt være noget, vi kommer til at forholde os til”. Lad den lige stå et øjeblik.
De nuværende politikere er så godt som alle ekstremt autoritært indstillede. de ser ikke sig selv som repræsentanter for befolkningen. De ser sig selv som en klasse, der er sat her på jorden for at udøve herredømme over befolkningen. Der er INGEN respekt. Befolkningen har ingen muligheder for at undgå at blive ofre for det politiske magtmisbrug. Og med få undtagelser går praktisk taget alle politikere ind for yderligere skatteudplyndring og islamisering af Danmark; landet bliver med ret stor sikkerhed en islamisk republik inden for en overskuelig årrække med den nuværende demografiske udvikling, kombineret med en kolossal fertilitetskrise blandt etniske danske kvinder.
Pressen i Danmark er for ca 99%s vedkommende de facto statskontrolleret og tjener nu politikerne, undtagen dem, der “træder ved siden af”, dvs dem, der ikke går ind for umyndiggørelsen af befolkningen. Og staten? Den er besat af folk, der lever hele deres arbejdsliv i den offentlige administration, nu suppleret af et gigantisk EU-bureaukrati, der efterhånden har overtaget hovedparten af lovgivningen i Danmark og som politikerne bare kan tage til efterretning i vores lille udkants-EU provins, inklusive unionens aggressive indvandringspolitik, med så godt som ubegrænset muslimsk folekindvandring og yderligere islamisering af kontinentet, med deraf følgende yderligere forfølgelse af de jødiske minoriteter i Europa- som om det ikke var slemt nok i forvejen! Med andre ord og med en vis sarkasme: What could possibly go wrong?!
Hvis ikke man på denne baggrund, og min tidligere artikel om folketingsvalget fra 22.marts, forstår at den er helt gal og derfor går hen og stemmer som det er nødvendigt, i stedet for som man plejer, så er man en del af problemet. Og så kommer det på sigt til at gå ud over alle, på en, tror jeg, særdeles voldsom måde. Hvis danskerne ikke ændrer kursen, sejler vi skuden i sænk og afleverer et fuldstændig troløst og håbløst Danmark og Europa til næste generation. Men spørgsmålet er om ikke det allerede er sket og at eventuel handling er for sen? Sådan vurderes det i al fald fra visse stedet udefra. Og det er muligvis også derfor at regimer som de russiske, kinesiske og iranske (og andre totalitære regimer) har vejret morgenluft og set muligheden for endelig at få infiltreret Europa og dele det imellem sig bagefter.
Måske skal man også spørge sig selv om man har lyst til at se på de samme “ansvarlige” politikere gennemføre den samme uansvarlige og dybt farlige politik i de næste 4 år? Et helt årti med den samme person som statsminister?! Den samme autoritære person med den særdeles negative holdning til Grundloven. Som betragter samfundet, borgerne og især børnene som “vores”, ligesom sine mange ligesindede, autoritære kolleger.
Hvis man stemmer på et socialistisk parti, så er man ikke bare en del af problemet. Så støtter man direkte den ideologi, der har kostet millioner og atter millioner af mennesker livet i hele verden. Socialisme er roden til autoritære samfund, folkeopdragelse og- uundgåeligt- til massemord. Det er helt kolossale tal, denne ideologi fremviser, når det handler om at skaffe sig af med sine politiske modstandere. Og desværre er socialismen på fremmarch i hele Europa. Det er som om vi intet har lært. Forskellen på seneste århundrede og nu bliver så muligvis bare at USA efterhånden har fået nok og er træt af at skulle redde vores r.. fra en ny totalitær ideologis hærgen. Hvis vi i Europa igen roder os ud i en katastrofe, risikerer vi at stå med et USA, der simpelthen siger: “Nu er det nok. Nu må de sejle deres egen sø”. Og den situation er allerede nu tættere på end man tror.
Totalitære ideologier har alt for let spil og for stor indflydelse i Europa. Troløsheden råder. Den jødisk-kristne tradition og arv, der har været hele grunden til Europas fremgang, store kulturrigdom og levedygtighed, er, for at sige det mildt, “under pres”, ligesom borgerrettighederne. Censur og knægtelse af legitime politiske meninger samt politiske partier, der fuldstændig ubegrundet anses for “farlige”, er dagens orden i Europa. Også i Danmark er der nu en udbredt og uskreven regel imod at nævne visse emner i den politiske debat. hvis man gerne vil beholde sin position i samfundet, sit ry og sit arbejde. Berufsverbot er en realitet for mange borgere og arbejdstagere, hvis de ikke skriver under på og går ind for fortsat muslimsk masseindvandring, “diversitet”, “grøn omstilling”, coronavacciner, “klimakamp” og meget, meget andet. Listen af tilladte emner i den politiske debat blive kortere og kortere og listen over forbudte længere og længere. Konsekvenserne af at træde ved siden af hårdere og hårdere og resten klarer folkeopdragelsen og propagandaen.
Lyder det her for voldsomt? Kan du ikke genkende denne virkelighed i dit eget liv i Danmark? Så har du nok ikke rigtig antennerne ude og ser dig nok omkring i realiteternes verden. Og i så fald går du jo nok bare hen og stemmer, som du plejer, vel vidende og sikker på at du “har gjort din demokratiske borgerpligt” i et “velfungerende” demokrati, selvom dette forlængst er blevet undergravet og nu bare er en påstand, der bæres frem af politikere. En vare, der er blevet købt af store organisationer og overnationale internationale institutioner med særdeles suspekte dagsordener. Uanset hvem man stemmer på, får man samme resultat. Med få undtagelser. Kunsten består så i, som vælger, at finde de få undtagelser. For de findes faktisk.
Allerhelst så jeg et helt nyt system indført; et som ikke indeholder politikere. Et som automatisk garanterer en række borgerrettigheder, som ikke er og aldrig nogensinde kommer til forhandling. Og så kan store emner komme til folkeafstemning.
Det ville selvfølgelig også betyde at jobbet som politiker ville blive overflødigt. Så ikke mere tom luft, ikke flere af borgernes penge til politiske kampagner, ikke flere valgplakater, der lige nu hænger rundt overalt.
Det er som om politikerne helt seriøst mener at de ER demokratiet. De ER Danmark. Det er DERES samfund. Som om at befolkningen ikke kan klare sig uden dem. Og de vil meget gerne placere sig i en position, så de bliver uundværlige. At så mange mennesker som muligt er afhængige af dem. Det er en virkeliggørelse af det “klientsystem”, som eksempelvis Mogens Glistrup talte om i 1979erne og som forfatteren Kurt Boelsgaard også kommer ind på i sin bog “Den ustyrlige stat” fra 1975-76. Ekstremt mange menneske her i landet er afhængige af det offentlige.
Politikerne kan også nu ses som en del af den offentlige sektor, ligesom andre grupper. Og de arbejder selvfølgelig for at den gren, de sidder på, giver mere og mere til dem selv.
Det er derfor at det er nødvendigt med enten et nyt system eller en reform af det. Og reformen skal nok komme, spørgsmålet er bare hvor langt ud vi skal, før vi når den erkendelse at vores lands system ikke fungerer og ikke menneskevenligt. Men det, vi først og fremmest har brug for nu, er at komme væk fra den katastrofesti, vi befinder os på nu.
Og med disse ord vil jeg ønske alle et godt valg i dag.







