Foto: Vindiktatoren læser Moshe Phillips artikel “Trump, NATO and the Turkey in the room” 7.april 2026 i sin bunker i København. Billede taget af Vindiktatoren.
Endelig er der andre, der tager bladet fra munden og taler om det emne, som jeg har taget op for længe siden, faktisk adskillige gange her i avisen. Og selvfølgelig er det en af de fremragende israelske graverjournalister, der har set realiteterne- og fremtiden- for sig.
Og fremtiden er et NATO uden Tyrkiet; et land, der mere og mere fremstår som en direkte fjende af NATOs formålsparagraf og af NATO-landenes eksistensgrundlag; nemlig demokratiske retsstatssamfund, bygget på jødisk-kristen kultur, religion og moral- hvilket Tyrkiet ikke har noget af. Tværtimod, som Moshe Phillips også gør opmærksom på i sin artikel, så optræder og opfører Tyrkiet sig som en DIREKTE fjende overfor indtil flere af NATO-landene, selvfølgelig med Grækenland som hovedeksempel, men også mod det største NATO-land USAs bedste allierede overhovedet, nemlig Israel. For slet ikke at nævne Tyrkiets nu mere end 50 år gamle besættelse af næsten halvdelen af Cypern..
Moshe Phillips slår til lyd for at Cypern og Israel optages i NATO, i stedet for Tyrkiet, der så kan lege med deres nye, gode venner i Kina og Rusland, og NATO kan få langt mere slagkraft. De nuværende, store europæiske NATO-lande optræder jo i øjeblikket som islamisternes forlængede arm. Med Israel som medlem vil organisationen blive kraftigt vitaliseret og få sit grundlag tilbage; nemlig som en vestlig organisation, der har vestlige værdier.
Efter min mening kan det her ikke gå stærkt nok- det er ved at være sidste chance for at redde Vesten. Hvis det skal lykkes, så SKAL det her ske- og det skal være snart!
Læs Moshe Phillips begrundelse for Cypern og Israels optagelse, i hans artikel fra idag i Israel365:







