Foto: Ordrup Kirke 30.april 2026. Billede taget af Vindiktatoren kort for Bededags-højmessen!
Som omtalt i min artikel igår, så var der bededagshøjmesser idag, med gudstjenester i Garnisonskirken i København og i Ordrup Kirke, eller som jeg kaldte dem i artiklen, “oprørskirkerne”. Og jeg tror helt klart også at det var sådan at menigheden idag i Ordrup Kirke opfattede sig selv; som de frække oprørere, der sad og var oprørske i Ordrup Kirke, fordi de kunne, fordi det var Bededag og fordi de var til højmesse, på trods af politikernes afskaffelse af dagen som officiel helligdag. Og stemningen var høj. Folk var i godt humør, der var en nærmest løssluppen stemning i vejret i kirken.
Jens Bærentzen stod for dagens gudstjeneste. Og han valgte at indlede med den gammeltestamentelige tekst fra Salmernes Bog:
“Salmisten skriver: Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. Herre, hør mit råb, lad dine ører lytte til min tryglen! Hvis du, Herre, vogtede på skyld, hvem kunne da bestå, Herre? Men hos dig er der tilgivelse, for at man skal frygte dig. Jeg håber på Herren, min sjæl håber; jeg venter på hans ord, min sjæl venter på Herren mere end vægterne på morgen, end vægterne på morgen. Israel, vent på Herren, for hos Herren er der troskab, hos ham er der altid udfrielse. Han udfrier Israel fra al dets skyld”.
Salmernes Bog 130,1-8
En stærk start på dagens højmesse. Og vi kan lige tage alle dagens tekster, fra Bibelselskabets side:
Store bededag fra anden række | Bibelselskabet
Salmelisten var følgende:
Salme 498 – “Gud, efter dig jeg længes” – Hans Christensen Sthen 1589 og BS Ingemann 1854, melodi Heinrich Isaac 1539
Salme 432 – “Herre Gud Fader i Himlen! Forbarm Dig Over Os” (Litaniet)- Martin Luther 1529 (dansk 1533), Hans Bagger 1688, Thomas Laub 1922. Melodi Thomas Laub 1922
Salme 289 – “Nu Bede Vi Den Helligånd” – Martin Luther 1524 (dansk 1529), Ove Malling 1798, NFS Grundtvig 1836. Førreformatorisk leise fra 12.århundrede. Melodi Johann Walter 1524.
Salme 587 – “Guds Egen Kære Søn” – KL Aastrup 1936 og 1938 – melodi Jacob Regnart 1576
Salme 505 – “Til dig alene, Herre Krist” – Conrad Hubert før 1540 – Hans Thomissøn 1569, bearbejdet 1798 – Fr Hammerich 1850. Melodi Wittenberg 1541.
Salme 762 – “Hvilestunden er i vente” – Thomas Kingo 1684, melodi Thomas Laub 1917.
Jens Bærentzen indledte sin Bededags-prædiken med ordene “Nej, nej, nej!” Han fortsatte med at han ikke var kommet for G.. ved hvilken gang at tale om politikerne og Bededag. Påpegede at Bededag, før den blev afskaffet, mest blev brugt til konfirmationer, at selve indholdet nærmest var taget ud af Bededag før afskaffelsen fordi dagen i stor grad blev brugt til konfirmationer- og holdt så herefter en meget lang prædiken, der kom ind på alle mulige emner, som eksempelvis “cowboymentalitet” og opfattelsen af en selv, som en person, der “kan klare sig selv” og “ikke behøver hjælp fra nogen”; mennesket som en klippe, i forhold til mennesket som socialt individ. En prædiken, som han fik flettet glimrende sammen og som, da den var slut, sjovt nok forekom lidt kort, selvom den var meget lang. Men det skyldtes at Bærentzen bandt tingene sammen og man sad egentlig bare og ventede på det næste twist i denne sammenhæng. Og det næste. Og næste. Det korte af det lange var dog at Bærentzens prædiken, som måske et eller andet sted måske skulle forsøge at dæmpe oprørsstemningen lidt, så vi kunne komme videre, nok nærmest øgede den, i den som sædvanlig velbesøgte Ordrup Kirke. Og ved udgangen efter højmessen ønskede man da også hinanden “God Bededag!” i højt humør.
Jeg er ikke i tvivl om at oprørstemningen levede i bedste velgående denne torsdag aften i Ordrup Kirke!
Omtalt i denne artikel:
Ordrup Kirke, Ordrup/Charlottenlund-hjemmeside: