Foto: Chapoutier Hermitage La Sizeranne 2012, 7.august 2018, Kjær & Sommerfeldt Vinbar, Gammel Mønt, København.
Onsdag den 7.august 2018 var en fridag for mig. Og fridage blev dengang af mig brugt til min faste procedure; kaffebarbesøg i City med boglæsning, højst sandsynligt efterfulgt af smagning af en eller flere vine
på en vinbar. Denne onsdag indfandt jeg mig- traditionen tro, fristes man til at sige- efter min faste kaffeslabberads, på Gammel Mønt og Kjær & Sommerfeldt Vinbar, hvor den fremragende Clément naturligvis som sædvanlig, nærmest i telepatisk forståelse med min frankofile hjerne, allerede havde et forslag til nøjagtig hvad jeg skulle smage denne dag- der var ingen tvivl i hans sind, det skulle være:
Chapoutier
Hermitage La Sizeranne 2012
Rhòne (Nord) rød
Farven var mørk, med kun en smule lysning i kanten.
Jeg kam vel lige så godt komme med påstanden med det samme:
Når man dufter til og smager denne vin, så forstår man fuldstændigt hvorfor vinene fra det nordlige Rhône sammenlignes med de røde Côte de Nuits-Bourgogner. For selvom Nord-Rhône vine hovedsaglig er produceret på en drue med generelt set langt mere farvepigment og fyldighed, så har de en slags blødhed og charme- især Hermitage-vinene, over sig, som får smageren til at tænke på Bourgogne. Jeg husker især en Jaboulet Hermitage La Chapelle 1994, konsumeret en juleaften i 00erne, som lige netop optrådte så blødt, læskende og charmerende. Og geografisk set er vi forøvrigt heller ikke langt væk fra Bourgogne, når vi er nået op til det nordlige Rhône.
Denne Sizeranne 2012 fra Chapoutier bragte også mindelser frem om den La Chapelle 1994, jeg havde smagt en juleaften i 00erne. Men hvor La Chapelle 1994 havde været en blød charmebombe, så var Sizeranne 2012 lidt mere “fast” i stilen og hvor La Chapelle 1994 var meget flamboyant og udadvendt, så var Sizeranne 2012 mere reserveret. Det forhindrede dog ikke denne vin i at udvise en forfinet og perfekt balanceret Syrah-essens, med sorte frugter, diskrete tørrede krydderier, det velkendte, men også her diskrete og klassiske Syrah-element af kværnede sorte peberkerner med en utrolig præcision, defitnition og dybde i både duft og smag. Rig og kompleks, med en lang fintfølende multilags-afslutning i en utroligt elegant stil.
Formidabelt.
Selvfølgelig skulle jeg efterfølgende lige fortælle Clément om hvor enig jeg var med ham i at det her var en aldeles fremragende vin. Og selvfølgelig skulle Clément bekræfte mig i min opfattelse. Der var total enighed i dem frankofile lejr denne onsdag på vinbaren. Og med god grund. Det her var en formidabel Rhône med fremragende balance, en tilstrækkelig, men heldigvis heller ikke for lav syre, og allerede bløde og flinke tanniner, på trods af deres mærkbare tilstedeværelse, der bare gjorde oplevelsen endnu mere charmerende.
Tak til Clément for anbefalingen! 🙏
Jeg havde kun smagt dette ene glas vin og var nu allerede på vej hjem. Men det havde alligevel været endnu en stor, ja nærmest historisk dag på vinbaren. For det er jo ikke kvantiteten, men kvaliteten, der tæller. Og det havde jeg fået mere end rigeligt af..
Points: 94.
Nå, men mine ærede læsere skal også lige have dagens rant med fra min side.
Og den får I her:
Hvis man synes at der er mange historier fra Kjær & Sommerfeldt Vinhandel/Vinbar på denne blog, så kan jeg kun svare bekræftende. Og med god grund. For stedet har sin helt egen ånd. Jeg har, som nævnt andetsteds, en teori om at firmaets originale stiftere, Wilhelm Ferdinand Sommerfeldt og Charles Christian Kjær, stadig huserer i bygningen, for der er altså en helt speciel og meget bestemt åndfuldhed over Kjær & Sommerfeldt. Det her er f.eks. stedet, hvor man kan sidde i fred uden, som langt de fleste andre steder, at være tvangsindlagt til at skulle lytte til enten høj R&B/dunker-dunker musik eller folks skyhøje råbesamtale pga den høje musik, eller begge dele. Eller den der følelse, man sidder med, på andre vinbarer; nemlig den, hvor man har en kvælende socialkontrol-agtig følelse af at man forventes at opføre sig på en bestemt, meget social og ungdommelig, fysisk frisk måde, som viser at man ikke er en gammel sjæl, men er ung, eller som mindstemål, ungdommeligt indstillet og “omstillingsparat”, sund og fit og lever op til nutidens mange krævende, især ungdoms- og supermenneskeidealer, hvor alle er så glade, sunde og dejlige, opfører sig godt i “fællesskabet”, udviser “samfundssind”, har de rigtige meninger om alting og selvfølglig, når det gælder vin, udelukkende drikker biodynamisk eller naturvin, mens alt andet er Verboten. Og det er der mange af den slags mennesker, jeg beskriver her, der også mener at alt andet end “naturvin” og mennesker, der har forkerte meninger efter deres verdensopfattelse, burde være. Sebastian-sangen “Den Frelste Brigade” fra 1970erne falder mig ihu, når jeg ser på de typer idag- og det værste er at mange af dem er unge.
Sådan en følelse omkring livet og samfundet har man heldigvis ikke her. Der er stil og klasse over tingene her på Kjær & Sommerfeldt. Og personalet er utroligt kompetent og har alle stor, stor viden om vin. Musikken i baren plejer at være afdæmpet og der er ikke nogen, der anmassende kommer og spørger om man vil have et glas vin til, før man har smagt sit nuværende glas. Til gengæld spørger de- heldigvis- gerne til, hvad man synes om vinen. Og der er altid en slags stemning af at her kan man være afslappet og ikke tvunget ind i en eller anden bestemt sammenhæng, som tager fokus væk fra det væsentlige, nemlig vinene, selvom man selvfølgelig sagtens kan komme ind på baren for at være sociale med hinanden uden at fokusere specielt meget på vinene. Men man bør helt klart tænke, når man er her, at eftersom alle vinene på kortet er seriøse og fremragende på hver deres måde, så vil personalet altid være glade for gæster, der værdsætter de kvaliteter, vinene udviser, og som ikke har noget imod at fortælle om deres oplevelse af dem.
Og så er hele Kjær & Sommerfeldt-butikken jo altså en vinbar. Der er stole og borde over det hele, (undtagen selvfølgelig i forhallen med salgsdisken), og man kan sidde i stueetagen, nede ved Skatkammeret og oppe på førstesalen. Og der er masser af plads. Der er forøvrigt også smagelokaler i kælderen og på stueplan, som man kan leje. Desværre kan man ikke tage sine egne vine med og holde smagninger med dem. Det var så grunden til at jeg holdt min nylige smagning med bl.a. Château Léoville Las Cases 1945 på Kaffe-Thé-Vinkælderen. Måske skulle Kjær & Sommerfeldt overveje at åbne for smagninger med folks egne medbragte vine, imod en betaling? Men det er på nuværende tidspunkt det eneste, jeg kan komme i tanker om, der ikke er optimalt eller perfekt i konceptet i mine øjne, bortset selvfølgelig fra ting, som firmaet og deres medarbejdere ikke selv er herrer over.
Jeg vil selvfølgelig sige til og advare de ærede læsere her på bloggen, den dag hvor tingene beklageligvis måtte ændre sig.😲 Men det er der- heldigvis- foreløbig intetsomhelst, der tyder på. Som det gamle mundheld lød i fodbold: “Never change a winning team”. Med hensyn til Kjær & Sommerfeldt, kan man vel omskrive det til: “Never change a winning concept”.
Efter denne, og det erkender jeg gerne, voldsomt rosende rant om Kjær & Sommerfeldt Vinhandel, må jeg lige gøre opmærksom på at jeg ikke er affilieret med dem. Det, men læser her, er min ærlige mening om dem som vinafficionado og som, hvad skal man kalde det?
Borger-vinjournalist? Det lyder meget godt. Altså udover at jeg også er selvbestaltet uafhængig vinanmelder.
Som udgangspunkt skal man nemlig regne med at alt, hvad der står på denne blog, er skrevet af en person (mig), der er uafhængig af de steder, han skriver om, medmindre det udtrykkeligt står nævnt i artiklen. Og selvom jeg skulle være eller have været affilieret med et sted eller en organisation, og jeg nævner det, så kan man også stadig regne med at det, jeg skriver, altid vil være min ærlige mening om det pågældende emne, produkt eller i dette tilfælde det
pågældende firma.
Omtalt i denne artikel:
Kjær & Sommerfeldt: www.kogs.dk
Chapoutier, Rhône: https://www.chapoutier.com/fr/