Foto: Château Haut-Bailly 1967, Pessac-Léognan, Graves, Bordeaux. Ordrupvej 17.februar 2018. Ja, sådan så etiketten ud.😬Men det behøver langt fra at give nogen indikation på at vinen også skulle være “flosset”..
Velkommen til del 11 i min serie om Bordeaux-vine fra 1967. Denne gang var det “kun” en enkelt vin, der var på programmet. Og etiketten så flosset og slidt ud. Alligevel var jeg meget spændt, for dagens 1967-vin var intet mindre end Château Haut-Bailly fra Pessac-Léognan i Graves. En af 1.Cru Haut-Brions hårdeste konkurrenter i mange årtier. Og på trods af etikettens tilstand, så var mine forventninger faktisk ganske høje, fordi der her var tale om en vin i den såkaldte A-stand; dvs vinens indhold stod helt oppe i “halsen” på flasken. Den måtte med andre ord være blevet opbevaret godt og korrekt, før jeg havde købt den fra min gode ven og vinpusher- skal vi kalde ham “Jens”? I Vindiktatorens verden figurerer der jo mange mystiske skyggefigurer med skæg og blå briller.
17.februar 2018 var en råkold dag i Ordrup og FC Barcelona spillede kamp om eftermiddagen. Det betød at Vindiktatoren og hans bror så fodbold om eftermiddagen, efterfulgt af en god bøfret, hvortil Vindiktatorens årlige Mouton Cadet-smagning foregik. Mere om det i en anden artikel.
Senere på dagen, ud på aftenen, skulle det store slag stå; Haut-Bailly 1967 blev åbnet til et oste- og charcuteribord.
Hvordan ville Haut-Bailly 1967 klare sig. Triumf eller tragedie? Resultaterne havde jo været særdeles afvekslende for de andre 1967ere..
Château Haut-Bailly 1967
Pessac-Léognan Grand Cru Classé
Graves
Bordeaux rød
Farven var sund granatrød, med klare kanter og visse steder gående over i et let orange skær. Et godt tegn. Og det var duften i dén grad også; der var ultraklassiske Graves-noter med tørrede tobaksblade og flot dyb, moden mørk frugt.
Det tegnede virkelig godt. Og duften blev mere og mere intens, jo længere tid, der gik. Den flotte frugtcharme kom smageren i møde, mens vinen på paletten fangede smageren med et godt grip, eller “bid”, diskrete, men insisterende tørrede sorte og grønne krydderier, mens man kunne konstatere at frugten også levede i bedste velgående. Haut-Bailly 1967 havde smidt tanninen og nu var det ren åben, moden Bordeaux-charme. Syren var i perfekt balance i vinen og var stadig forfriskende, mens vinens budskab var den subtile og alligevel insisterende charme fra frugten og krydderierne samt den fremragende balance. Alt dette kulminerede i en enormt, virkelig flot og meget lang afslutning, der bare var essensen af god, aldrende Bordeaux.
Dybt, dybt imponerende. Og jeg sad faktisk og tænkte at Haut-Bailly 1967, med sit enorme grip og vedholdenhed i afslutningen måske var den mest imponerende 1967er, jeg havde smagt?
Set i bakspejlet nogle dage senere tænkte jeg at vurderingen måtte være på linie med den hidtil bedste Bordeaux 1967er, jeg havde smagt, nemlig Château Cantemerle 1967 fra Macau- den uventede triumfator og storcharmør blandt alle disse 1967ere, som jo ovenikøbet, blandt andet, havde inkluderet 1.Cruerne Château Lafite-Rothschild, Latour og Haut-Brion, og ved tidligere lejligheder i 00erne, også Château Cheval Blanc (ikke anmeldt her på siden)- som jeg så ikke havde vurderet på at være nær det niveau, som vinene i denne kampagne i 2017-18.
Haut-Bailly 1967 var bare flot. Og pointsene afspejler det niveau, som jeg synes at vinen havde denne dag i februar 2018.
Points: 95.
Omtalt i denne artikel:
Chäteau Haut-Bailly, Pessac-Léognan, Graves, Bordeaux:
https://www.haut-bailly.com/en/home.html