Foto: Kosmetologforretningen “Tease & Dye” på Ordrupvej, Ordrup/Charlottenlund, fotograferet 25.maj 2018 af Vindiktatoren. Butikken blev brandbombet en nat i foråret 2018! Uanset hvilke motiver, der stod bag denne vanvittige handling, så blev lokale beboeres liv bragt i fare af den brand, der lynhurtigt udviklede sig pga bombningen.
Og i modsætning til min “hvem gjorde det?”-historie, om den flotte Irma-pige mosaik på Frederiksberg, så er det her IKKE en feelgood-sympatihistorie. Det her er en kolossalt alvorlig sag fra Ordrup i 2018. Og forløbet er, kort fortalt, sådan her:
En forårsnat i 2018 blev kosmetologbutikken “Tease & Dye” på Ordrupvej brandbombet (!) af formentlig 3 ukendte gerningsmænd.
Nu er brandbombninger af små butikker på en kendt handelsgade (!) jo ikke ligefrem en hverdagshændelse i danske byer, så jeg var temmelig overrasket, mens mange på Ordrupvej, meget forståeligt, var direkte chokerede.
Men i den efterfølgende tid var den ingen hjælp at hente i opklaringsarbejdet fra hverken den lokale presse eller politiet, der lod til at være på fuldstændig bar bund.
Politirapporterne gav ikke meget info fra sig og det samme var tilfældet med lokalavisen Villabyernes artikel, hvor det var fuldstændig tydeligt at avisen, over halvanden uge efter hændelsen, ikke havde til hensigt at bedrive noget, der bare lignende ordentlig graverjournalistik, og det hele foregik i en attitude af “Nå ja, men den slags sker jo”. Men den slags sker ikke bare her i Danmark. Det her var særdeles voldsomt og oprørende.
Da alle så ud til at være meget nonchalante eller underligt neddyssende i denne sag, måtte jeg jo træde til. Og det var nemt lynhurtigt at finde flere oplysninger end Villabyerne ønskede at give i deres særdeles mangelfulde artikel. En ultrakort research viste at indehaveren af butikken havde et muslimsk-klingende efternavn. Det virkede derfor åbenlyst at det her måtte dreje sig om et internt opgør af en slags i muslimske indvandrer-kredse. Skrev det på Villabyernes facebook-side.
Reaktionen var øjeblikkelig. Villabyernes redaktør Jesper Bjørn Larsen stemplede mig straks med det injurierende stempel som “småracist”, fordi jeg havde lavet den dovne lokalavis’ arbejde for dem og fordi jeg var kommet med den åbenlyse og logiske konklusion.
Siden da er INTET forøvrigt- som i I.N.T.E.T.somhelst- sket i sagen og lokalavisen tror sikkert at det er lykkedes den af føje sagen til de mange andre sager, der er fejet ind under gulvtæppet; dem, der bliver fortiet, benægtet eller fjernet fra statistikken. Og udviklingen er fortsat på en måde, så sager som denne efterhånden er blevet hverdagsbegivenheder i Danmark!
Sagen er den at adskillige mennesker, beboerne i især de ovenliggende etager i denne lejligheds-opgang på Ordrupvej, var i livsfare på grund af dette afsindige vanvidsangreb. Flammerne slikkede op af muren, hele vejen op, og det var kun rent held og dygtigt slukningsarbejde af brandvæsenet, der sikrede at ingen oprindelige Ordrupvej-beboere døde som resultat af dette angreb. Men dem var/er Villabyerne og Jesper Bjørn Larsen åbenbart ikke så bekymrede for!! Hvad er mon lokalavisens motivation for ikke at foretage nogetsomhelst research i denne, den mest alvorlige sag i Ordrup i mange år??!
Med censuren og pressetavsheden og medløber/kujon-journalismen som den på Villabyerne bliver tingenes tilstand bare endnu værre- og da politiet ikke er nået nogen vegne og dette angreb dermed stadig, ifølge mine oplysninger, er uopklaret, kan den lokale befolkning- og den danske befolkning generelt set, som bevidnet af andre sindssyge hændelser, som efterhånden sker med øget intensitet og kortere og kortere mellemrum rundt omkring i landet, dermed stadig leve i uvished for hvor og hvornår det næste psykopat-vanvidsangreb finder sted.
Denne udvikling SKAL stoppes.
Så enkelt er det. Hvis det her får lov at fortsætte, ender Danmark med israelske eller libanesiske (!) tilstande.
Folk må selv komme frem hvad der skal til for at stoppe og vende denne udvikling. Men stoppes skal den.
Og så må jeg beklage overfor dem, der foretrækker at læse mine feelgood-historier. Dem foretrækker jeg også selv og jeg regner med at vende tilbage til mit “regularly scheduled program”, som det hedder på nydansk, i næste artikel. Men jeg er nødt til at gøre opmærksom på historier som denne, når pressen svigter sin opgave- og svigter samfundet.
Hilsen fra Vindiktatoren.