Foto: Miguel Torres Mas La Plana 2012 Penedès, Catalonien. Torres´ berømte Cabernet Sauvignon-baserede rødvin. Foto taget af Vindiktatoren 22.marts 2018 på COOPs hovedkvarter i Albertslund, mens jeg arbejdede for Irma som vinmand/sommelier. Mas La Plana 2012 var også dagens “imponator” i Albertslund efter min mening.
I vores egenskab af Irma-vinmænd/sommeliers var vi uddannede sommeliers i Irma engang imellem indbudt til forskellige arrangementer. Dette fandt sted på COOPs hovedkvarter i Albertslund og her fik vi mulighed for at smage nogle af de vine, som organisationen ville satse på i den kommende tid.
Det var lidt svært at undgå at lægge mærke til de to rødvins-berømtheder fra henholdsvis Spanien og Chile; Mas La Plana 2012 fra Penedès og Don Melchor 2013 fra Puente Alto.
Og så havde COOP hjemtaget nogle colheita-portvine med god alder fra Rozès i Oporto- det skulle selvfølgelig smages..
Miguel Torres SA
Mas La Plana 2012
Penedès
Catalonien rød
Alkohol: 14,5%
Buldermørk farve. Men det karakteristiske ved Mas La Plana, selv i en ung udgave som denne 2012er var på drikketidspunktet (forår 2018), er at uanset hvornår man smager en Mas La Plana, så har den simpelthen ALTID en utrolig lækker, fløjlsblød og nærmest Merlot-agtig afrundet frugtcharme over sig. Dens kanter er aldrig skarpe, den er altid poleret- og ikke på den pæne måde. Tværtimod, så går der med Mas La Plana altid over i en lækker og nærmest sexet stil, med forførende bløde tanniner, silkeagtig frugt og bløde gardiner, der kærtegner smagerens gane.
Alkoholen er ret høj, 14,5%- men mærkes overhovedet ikke. Det hele er ren charme, dybde, længde og appel i smagen, med rige solbær og brombær, der kommer i flotte, indsmigrende kaskader.
Syreniveauet er tilstrækkeligt og balancen er fin. Tannin er der en del af- men den er allerede utrolig lækker og blød, selvom den samtidig er mærkbart tilstede.
Det hele er bare meget charmerende. Og jeg tænker at Mas La Plana 2012 kan ligge rigtig mange år, med sin flotte balance i en vin, der på samme tid har både charme og masser af struktur. Der er også fint potentiale og jeg tænker at vinens drikkemæssige højdepunkt ligger et godt stykke ude i fremtiden.
Points: 92-93+
Concha y Toro
Don Melchor 2013
Puente Alto rød
Chile
Jeg fik ikke noteret alkoholprocenten, men jeg mener at den også her var omkring 14-15%.
Farven i denne rene Cabernet Sauvignon-rødvin var endnu mørkere end i Mas La Plana 2012.
Forsigtig duft med solbær, kraftig blyantspids og en næsten tjæreagtig, tung tone i en yderst seriøs og struktureret vin.
På paletten er der, som jeg havde forventet, brutale solbær og afvisende tanniner. Men ikke i så voldsom grad, som jeg er kommet til at forvente, for allerede under smagningen bløder tanninerne lidt op og glatter ud, på en måde så vinen faktisk forekommer drikbar nu. Men det er stadig en fast, konservativ og nærmest Saint Éstephe-agtig rødvin, med stort potentiale. Jeg forventer at den vil kunne ligge i mange år. Don Melchor imponerer altid med sin lettere afvisende macho-facon i sin ungdom, og skal bruge en del år for at bløde ud.
Points: 91++
Så kom vi til Rozés-colheita’erne. Og det var en lidt underlig oplevelse. For jeg syntes, de optrådte så ens i stilen at jeg nærmest ikke kunne skelne dem fra hinanden.
Rozés Colheita 1950, 1935 og 1934
Oporto Tawny
Douro
Den klassiske brunlige Colheita-farve viste sig, med nougat, brun farin og en let citrus-friskhed i duften.
På paletten er alle disse Colheitaer, på trods af aldersforskellen på 16 år mellem yngste og ældste repræsentant, overraskende ens i deres optræden, med en mild og afdæmpet stil, og alle med en frisk syrlighed. Kompleksitet er der ikke så meget af. Der er klassisk lys chokolade, lidt nougat/marcipan, behagelige friske toner og i alle tre årgange en anelse kort afslutning, med en lille rørsukker-finish, uden de store dikkedarer. Det er ret ligetil, men bestemt heller ikke særlig spektakulært eller imponerende.
Som Colheitaer er de glimrende. Men som repræsentanter for ældre Colheitaer fra et velrenommeret hus, kan jeg dog ikke lade være med at være lidt skuffet, for sammenligningen med ældre Krohn Colheitaer er uundgåelig. Og på det plan falder de nærmest til jorden i forhold til denne legendariske producent. I forhold til at vinene koster langt over en tusse hver, så står man tilbage med en følelse af at det her er lidt “underwhelming”, som man siger på nydansk.
Når det så er sagt, så bibringer de dog alle en ret stor vinøs oplevelse og en historisk fascinationsfølelse- og på den baggrund skal de alle efter min mening have en ret høj pointsangivelse.
Points for alle tre årgange:
91
Omtalt i denne artikel:
Omtaler kommer senere.
…..