Foto: Stillads foran Hotel d’Angleterre på Kongens Nytorv, København, 27.april 2024.
Store dele af København har været, og er stadig nærmest pakket ind i stilladser, eller undergår vejarbejde af den ene eller anden slags, i en skala, som nærmest aldrig set før. Og hvor længe har det efterhånden stået på? Jeg tænker at det begyndte omkring “finanskrisen” i 2008, hvor der lige pludselig opstod et kolossalt behov for enorm fornyelse af infrastruktur, renovering, facadearbejde, og meget andet, i København.
Uge 17 og 18 i København. Byen prøver stadig at komme sig over den katastrofale brand på Børsen, som, nærmest for at gnide salt i såret, ovenikøbet fandt sted på Dronningens fødselsdag 16.april.
Rundt omkring i byen er der en hel del andre renoveringsprojekter. Vi håber på bedre held for dem og krydser fingre.
I Illum afslørede Muji på øverste sal deres “udvidelse” af Tea House den 1.maj. Og den bestod så i at man fuldstændig afskaffede thé-caféen og erstattede den med en poké-restaurant! Så ikke mere thé-hus på toppen af Illum mere. Øv.
For Vindiktatoren personligt var der fejring af en rund fødselsdag for et nært familiemedlem og det foregik med ret stor festivitas på dagen🇩🇰..
Jeg havde også nogle interessante kirkebesøg i de to uger. Tirsdag den 30. var jeg så til “Rolf & Ritter” i Falkoner på Frederiksberg og havde nok forventet at Rolf Sørensen og Dennis Ritter ville bygge noget spænding op til årets Tour de France 2024 med en detaljeret gennemgang af podiefavoritterne og mulige outsidere, nu hvor det, som jeg ser det, helt klart ikke bliver muligt for Vingegaard at stille op.
I stedet fik vi en meget kort opbygning, der faktisk kun bestod i et spørgsmålstegn omkring hvorvidt Vingegaard ville blive klar, samt en masse anekdoter om ham og Pogacar.
Derefter snakkede de to cykelkoryfæer (Rolf på grund af sin cykling og Ritter på grund af sin fremragende kommentering) egentlig mest om hverdagen i Tour-kommenteringsboksen, morsomheder og historier fra deres fælles kommentator-karrierer, samt gamle klip fra Tourens danske etaper og tidligere danske etapesejre. Der blev også vist en del andre klip, som de også havde haft med i deres tidligere shows, som jeg har set to af.
Jeg var lidt overrasket, må jeg indrømme. Jeg troede at de ville gå minutiøst til værks og gennemanalysere dette års Tour-felt, med deres hovedkandidater til podiet. Det skete ikke.
En anden ting, der overraskede mig, var at hverken Rolf Sørensen eller Ritter tog ordene “Stiller ikke op” i deres mund. Det havde jeg helt klart ventet, for det forekommer fuldstændig urealistisk at Vingegaard skulle blive 100% klar.
Personligt tænker jeg at Pogacar nu må være mammut-favorit- med forbehold for eventuelle Ineos-overraskelser, eftersom de lader til at være på vej tilbage- og hvad med franskmændene?? Skal de ikke snart til at vise sig frem i deres eget løb??!..
Hvis Vingegaard når at vende tilbage fra sine brækkede ribben, sin punkterede lunge og alle de andre voldsomme skader, han pådrog sig i Baskerlandet Rundt, og bare klare en Top 50 i Tour de France, så vil jeg være dybt imponeret. Det, han har været ude for, var særdeles voldsomt, og jeg kan slet ikke se hvordan han skulle kunne stille op i Touren i år.
Pogacar havde et dårligt håndled sidste år. Han faldt nærmest helt sammen til sidst. Så meget koster en sådan skade. Vingegaards skader i år er langt voldsommere.
Det er selvfølgelig holdets og hans egen beslutning, men jeg har indtryk af at de ikke stiller med ham, hvis han ikke føler sig 100%.
Fornuftigt.
Tilbage til min egen verden og efter at jeg, i min egenskab af Vindiktator, dekreterede obligatorisk lys i alle vinduer i Danmark 4.maj, som markering af Befrielsen- og som en markering af den til alle tider aktuelle kamp for frihed- kunne jeg rent personligt konstatere at denne 4.maj-markering rent faktisk var bedre end sidste års, med klart flere lys i vinduerne. Selvfølgelig er der dog plads til forbedring- det opnår vi næste år!
Jeg kan også fortælle at jeg har fået købt en hel del nye- eller rettere sagt gamle vinbøger, som jeg ikke har set før, i løbet af de seneste uger. Blandt andet en Rhône-bog af Niels Lillelunds yndlingsforfatter, John Livingstone-Learmonth.
Og så kommer der snart et nyt initiativ her på avisen- jeg lancerer snart en gættekonkurrence med en vinpræmie. “Watch this space”, som man siger på moderne dansk..😆😆🍷🍷
Nå ja- og så var der jo marathonløb i København søndag. Et kæmpemæssigt arrangement. Ved Holmens Kirke, hvor jeg var til højmesse med Marie Ørgaard som prædikant søndag (hvor hun forøvrigt endnu en gang leverede en fremragende prædiken, hvor hun igen beskæftigede sig med de rigtige emner), spilledes der skyhøj musik- og her mødtes Marathon-løbets ruter forøvrigt i modsatte retninger, med få meters mellemrum. Høj stemning og klapsalver.
Og løbet var heldigt timet. Vejret var godt- og først ca en time efter slutningen indfandt der sig en nærmest monsun-agtig regnbyge over City, der ville have givet problemet for en del af feltet, tænker jeg. På dette tidspunkt befandt jeg mig så i en behagelig position indendørs på Hotel Østerport med en kop varm thé, med panoramaudsigt til det gigantiske regnvejr og de gennemblødte mennesker, der løb forvildede rundt, overraskede over dette pludselige regnfald.
Det var egentlig meningen at jeg ville have lavet endnu en Livesmagning fra Hotel Østerport søndag, men det blev forhindret af at hotellet kun sælger én af deres vine glasvis. Så næste Livesmagning fra Hotel Østerport fra min side må blive på en dag, hvor jeg har selskab af andre.
Med venlig hilsen fra
Vindiktatoren 🇩🇰
…..