Foto: Vindiktatoren drikker kaffe på Holms Café i Illum lørdag 11.maj 2014.
Det var ikke en ubetinget fornøjelse at befinde sig i København City i går eftermiddags. Jeg ville prøve noget nyt og tage til byen sidst på eftermiddagen. Og hvad skal jeg kalde stemningen? Feststemning er nok ikke det rigtige ord. En mere passende beskrivelse ville nok være “Hensynsløs psykopat-agtig opførsel og moralsk forfald”.
Hvorfor det? Jo, for når man går ned gennem Borgergade og er nødt til at gå ud på kørebanen fordi unge mennesker bare sidder over det hele. Når folk vandrer rundt som om andre mennesker ikke eksisterer. Når unge mennesker- og det lignede faktisk danskere- kører rundt i en åben bil med en “palæstinensisk” fane på forsædet og ingen protesterer. Når en “partybus” kører rundt med åbne vinduer ved Hovedbanegården og man kan bevidne unge mennesker i noget, der lignede fordrukken og formentlig kokainpræget rave-trance. Når en indvandrertype kommer kørende i en Ferrari og derefter spankulerer rundt som om han ejer byen.
Så får man en fornemmelse af at noget ikke er, som det skal være.
Eller også er jeg bare en sur, gammel mand.
Jeg håber virkelig at det er det sidste, der er tilfældet. Jeg håber selvsagt også at det er mig, der læser nutidsstemningen forkert og at der er masser af håb for fremtiden. Det føler jeg mig dog langt fra overbevist om.
Så vandt Schweiz Melodi Grand Prixet. Eller rettere sagt; juryen sørgede for at sangen kom så langt foran at selv den massive og velfortjente folkelige støtte i “the popular vote” til Kroatiens og Israels sange ikke var nok til at vende juryens ensidige afstemning, som tydeligvis var så milevidt fra folkestemningen, som nærmest tænkes kan. Danmarks folkelige afstemning havde forøvrigt Kroatien som vinder, Ukraine som nr 2 og Israel som nr 3. Stærkt gået af Israel, som også havde en fantastisk og utroligt velsyngende repræsentant i Eden Golan og hendes flotte sang. Og fantastisk positivt at se den enorme folkelige europæiske støtte til Israel i afstemningen. Tak til mine medeuropæere og thumbs-up herfra👍
I sportens verden kunne man endnu en gang konstatere at Brøndby IF igen er ved at smide et mesterskab på gulvet efter den elendige indsats på hjemmebane mod fck.
Internationalt set er Israel stadig under pres for at undlade deres nødvendige Rafah-operation.
Som jeg ser problemstillingen, så er Israel nødt til ikke bare at færdiggøre Rafah-operationen- de er nødt til at føre den helt til ende for at forhindre palæstinenserne i nogensinde at få mulighed for at kunne gentage 7.oktober-massakren. Og hvordan gøres det?
Jeg tænker at det muligvis ender med at de omkringliggende muslimske lande langt om længe tager imod deres tros- og kampfæller. De såkaldte “palæstinensere” vil formentlig blive anset for at være en så stor trussel mod Israels sikkerhed, at de ikke kan blive i Israel- heller ikke i Judæa og Samaria- og de kan tydeligvis ikke overlades med ansvaret for et område, der grænser op til Israel (Gaza).
Jeg forudser at Israel bliver tvunget til at annektere hele Gaza samt hele Judæa og Samaria og langt om længe lave en aftale med de omkringliggende lande om at tage imod deres trosfæller, ligesom Israel har modtaget deres trosfæller igennem de sidste mange årtier, fordi de blev fordrevet fra de muslimske lande.
Hvis ikke denne færdiggørelse af udvekslingen sker, så vil det, som man kalder “Mellemøst-konflikten” formentlig fortsætte på ubestemt tid.
Lige nu er det den mest sandsynlige udgang på den nuværende situation, fordi nabolandene nægter at anerkende deres nederlag i de mange krige og følgelig tage imod deres trosfæller.
Den eneste anden umiddelbare hurtige løsning- for det har vi efterhånden brug for- er at Israel bliver indlemmet i NATO. Det vil så til gengæld, efter min mening, også være en fremragende og særdeles holdbar løsning, der ØJEBLIKKELIGT vil slutte “Mellemøst-konflikten”- som nogle nok vil mene egentlig bare er et udtryk for de muslimske landes imperialistiske ambitioner- og desuden opstille et mere troværdigt NATO, der rent faktisk inkluderer et land, som deler de vestlige værdier, i modsætning til det nuværende illoyale og dybest set uværdige medlem, Tyrkiet.
Kære læsere- forestil jer at Rusland angriber Tyrkiet, indtager Istanbul, gendøber byen Konstantinopel og omdanner Hagia Sophia til kirke igen.
Hvem har lyst til at leve op til “musketér-eden” og følgelig kæmpe på tyrkernes side mod russerne i så fald?.. et spørgsmål til eftertanke.
Og med disse tanker- og stof til eftertanke- vil jeg ønske læserne god weekend.
Hilsen fra Vindiktatoren.