Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

1.juni 2024: Sømod Vine, Spinderiet, Valby: En tysk Pinot Noir-imponator fra Pfalz🍷


Foto: Weingut Fitz-Ritter Pinot Noir 2021, Pfalz, i glasset. Sømod Vine, Spinderiet, Valby, 1.juni 2024,

Jeg lagde igen vejen forbi Valby i løbet af lørdagen og et besøg hos Sømod Vine i Spinderiet var oplagt.. det viste sig at Sømod havde tysk Pinot Noir på programmet og det syntes jeg jo selvfølgelig så spændende ud..

Vinsmagning 1.juni 2024 Sømod Vine, Spinderiet, Valby:
Fitz-Ritter Pinot Noir Trocken 2021
Pfalz rød
Tyskland
Alkohol: 12,5%
Serveret kølig.
Ret mørk for en Pinot Noir, og ovenikøbet også til kanten.
Flot duft med røde frugter og toastet egefad- det kan mærkes, selv i en vin, der serveres afkølet.
På paletten lækkert mælkesyre-præg, med et touch ymer, fadet følger rigtig godt med (hvilket jeg personlig er ret vild med), flot rød frugt, fint grip og appel, ikke helt så meget syre som jeg regnede med (mælkesyren dominerer), og der er øjeblikkelig appel og masser af charme her.
Jeg lader vinen stå nogle minutter, så den kan komme lidt op i temperatur.

Har nu genoptaget smagningen og kan konstatere at mit første indtryk holder. Der er ingen skarpe kanter i denne vin, den er allerede utrolig charmerende og afrundet, med det tidligere nævnte og efter min mening rigtig flotte supplerende ristede egefadspræg, der understøtter den flotte frugt.
Lang smag med kaskader af lækker rød frugt og en fin afslutning med stor harmoni, flot balance, med en præcist balanceret alkoholprocent på 12,5%, og en måske knap så frisk syre, men den er der- vinen er bare præget af mælkesyren, hvilket gør at den fremstår lidt “fedlig” i forhold til rank.
Efter 30-40 minutter kommer der en smule mere syre frem, lidt tørrede sorte krydderier og en anelse tobak- og vinen slutter nu af med at tørre lidt ud på tungen, dvs tanninerne møder ind på arbejdspladsen og begynder at arbejde.
Vinen har nu også en let røget komponent, der arbejder fint sammen med de øvrige komponenter i denne fabelagtig rødvin i fin harmoni. Det er særdeles charmerende allerede og jeg tror at fremtiden tegner endnu bedre..
Points: 91+

Omtalt i denne artikel:
Sømod Vine, Spinderiet, Valby: https://www.soemodvine.dk/
Weingut Fitz-Ritter, Pfalz: https://www.fitz-ritter.de/

…..