Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

19.juli 2024: København: Boganbefaling: Bibelen!


Foto: Vindiktatorens eksemplar af Bibelen. Foto taget 5.juni 2024 under Vindiktatorens bibellæsning på Hotel Østerport, Oslo Plads, København.

Vindiktatoren anbefaler alle at læse Bibelen.
En begrundelse? Det er noget, man bør foretage sig i sit liv, også for at forstå vores moral, tankegang og kulturelle baggrund.
Det er desuden en spændende bog med fascinerende fortællinger. Personligt blev jeg især grebet af Det Gamle Testamente og den dramatiske Esthers Bog. Et forholdsvis kort kapitel, men med en ret ekstrem handling.
Vores religions hovedbog består hovedsagelig af det gammeltestamentelige, dvs vores jødiske arv. Langt over 1.000 sider af den 1.360 sider lange bog er Det Gamle Testamente.
Det er noget, vi bør tænke over, have respekt for og holde i tankerne, når vi beskæftiger og med Israel og det jødiske folks fortid, nutid og fremtid.
Vi har langt mere kulturelt tilfælles med dem end med nogen andre.

Hilsen og god weekend fra Vindiktatoren.
Snart i avisen her:
Anmeldelse af de smagte vine i forbindelse med fejringen af to 50-års fødselsdage i den nærmeste familie og omgangskreds. “Watch this space”, som man siger.. 🍷

…..