Foto: Jazzhus Montmartre, Store Regnegade, København City, 12.august 2024. Billede taget af Vindiktatoren.
Det berømte og historiske jazzhus er i store økonomiske problemer og ser nu ud til at måtte reddes af politisk indgriben. Det er åbenbart sådan, vi gør tingene i Danmark. Statsstøtte- og dermed statslig kontrol- er den eneste måde, vi åbenbart ønsker og kan forestille os at samfundet og bærende kulturinstitutioner skal fungere på.
Jazzhus Montmartre er et meget godt billede på det danske samfund, som det har fungeret i de sidste mange årtier. Vi er ikke i stand til at få nogetsomhelst til at løbe rundt. Og det ender altid med en situation, hvor alle lever på kommunal- eller statsstøtte.
Det berømte og historiske Jazzhus Montmartre i Store Regnegade i København City er på afgrundens rand rent økonomisk. Og som sædvanlig er der en politiker, der ser sit snit til at få endnu en kulturel institution under politisk kontrol ved at sørge for en politiker-redning af pågældende institution.
Det er sådan, vi ruller i Danmark. Alt er kommunalt eller statsstøttet. Og næsten enhver samtale, jeg har ført med andre danskere, har resulteret i nye forslag fra mine medborgeres side om nye forbud, påbud, love og kriminalisering af den ene eller anden slags tale eller handling..
Men det er ikke kun det, jeg vil skrive om idag. Det er den nær-katastrofale verdenssituation.
USA var, som jeg ser det, få centimeter fra en borgerkrig for nogle uger siden, da en radikaliseret Joe Biden-tilhænger, med god hjælp fra et korrupt og udueligt Secret Service, næsten havde held til at snigmyrde Donald Trump. Desværre fik manden myrdet en deltager i Trumps valgmøde i Butler, Pennsylvania og såret to andre, udover også at have held til at strejfe Trumps ene øre.
Jeg gætter på at hvis manden havde fået en træffer og Trump nu var død, så tror jeg rent faktisk at de fleste af mine “pæne” danske medborgere haft det helt fint med det. De er efterhånden så hjernevaskede med Trump-had og radikaliseret af den danske presse at de tror fuldt og fast på at Demokraterne kæmper for at redde “demokratiet” i USA og at Trump vil være diktator, på trods af at beviserne for at Demokraterne selv planlægger netop det, de anklager Trump for, tårner sig op.
I Danmark er tingene ikke en pind bedre, tværtimod. Her har vi overhovedet ingen opposition til den regerende, friheds- og grundlovsdestruerende junta. Det har regimet med stort held forbudt- og de statskontrollerede medier fortæller kun om de emner, politikerne ønsker, der skal tales om.
Og så er der den anden store internationale katastrofe. Irans og Qatars aggression mod Israel, som nu efterhånden er ved at gå over i åben krig, støttes tilsyneladende af stærke kræfter i Vesten, heriblandt i Danmark, hvor muslimerne har støtte fra et stort flertal i den danske befolkning og hvor det efterhånden er farligt at være jøde eller kristen zionist.
Vi lever i en rædselsfuld tid. Og det ser ikke ud til at blive bedre.
Jødehadet antager helt nye og afskyelige dimensioner i øjeblikket, også blandt de såkaldt “pæne borgerlige”; den gruppe, der svigter allermest lige nu. Det er ikke kønt at overvære og ser ud til at blive endnu værre i fremtiden, med en komplet rabiat og hjernevasket skolegeneration på vej ud i samfundets vigtige stillinger.
Jeg ved ikke, hvem man skal give skylden for denne situation. Man kan kaste aben rundt og give hinanden skylden for at have “sovet i timen” eller hvad vi nu finder på at sige, men det korte af det lange er at vi efterhånden lever i et samfund, der repræsenterer det diametralt modsatte af de værdier, vi selv tror og mener, det repræsenterer. I Vesten står vi ikke længere for liberale ideer om frihed og menneskerettigheder.
Det gør man så sandelig heller ikke i andre dele af verden. Men vi svigter mest- for det er os, der skal holde frihedsfanen højt, ellers kommer vi ikke videre. Og så har jeg ikke engang nævnt Rusland-Ukraine-krigen endnu..
Med syrlig mandagshilsen fra Vindiktatoren.