Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

25.oktober 2017: Gentofte: “Ce qui nous lie”- Vores Vingård i Bourgogne- noget så sjældent som en fransk vinfilm🍷


Foto: Omgivelserne i Gentofte Kino, Gentoftegade, Gentofte, den 25.oktober 2017, hvor Vindiktatoren tog dette billede. En tur i Gentofte Kino er altid en oplevelse. Biografen har eksisteret siden 1938 og atmosfæren er tyk af historie og stemning.

Denne artikel er skrevet 3.oktober 2024 af Vindiktatoren.
I 2017 udkom noget så sjældent som en fransk vinfilm! “Ce qui nous lie” handler om 30-årige Jean, der har brugt de sidste 10 år på at rejse rundt i verden. Han bliver kaldt hjem for at overtage sin families vingård- og så ruller begivenhederne.
Kritikken i pressen var god. En af kritikerne kaldte filmen for en “feel-good” oplevelse. Et udtryk, som jeg kan billige, for der er mange flotte scener fra Bourgogne, man kan ikke lade være med at leve med i handlingen- og hovedkaraktererne er sympatiske. Filmen kan bestemt anbefales herfra og jeg mener at den kan fås gennem Viaplay for nuværende.
Men jeg kan i dén grad også anbefale et besøg i Gentofte Kino generelt. Det er formentlig en af de biografer i hele landet, der har bedst benplads! Der er vel ca 2 meter frem til næste sæde, så man sidder ikke klemt sammen med risiko for benkrampe. Og et lille tip: Reklamerne i Gentofte Kino er altid lidt sjovere end i andre biografer! Der er en glimrende bar, hvor (sidst, jeg var der) man minsandten kan købe et glas af dagens fine wine før eller efter filmen, og stemningen i baren, som også fungerer som kunstgalleri, oser af historie og atmosfære.
Det er en slags biografernes svar på Kjær & Sommerfeldt, med historiens vingesus hængende tykt i lokalerne.

Omtalt i denne artikel:
“Vores Vingård i Bourgogne”- fransk film fra 2017- omtale på IMDB:
https://www.imdb.com/title/tt5247704/
Gentofte Kino, Gentofte- hjemmeside:
https://gentoftekino.dk/#:~:text=Gentofte%20Kino%20har%20siden%201938%20leveret