Vindiktatorens Avis – Le Tour du Vin🍷

Seneste indlæg

24.juni 2023: Kjær & Sommerfeldt Vinbar: Fyldig catalansk hvidvin fra Priorat


Foto: Terra de Cuques 2021 Priorat hvid, Kjær & Sommerfeldt Vinbar, Gammel Mønt, København, 24.juni 2023.

Priorat er nærmest legendarisk berømt- eller berygtet, alt efter om man kan lide smagen- for de voldsomme og kraftige rødvine, der produceredes tidligt i 2000-tallet. Stilen er sidenhen skiftet med tiden, til at blive klart mere afbalanceret. Men nu skal vi lige dykke lidt ned i en af hvidvinene i stedet..

Terroir al Limit
Terra de Cuques 2021
DOQ Priorat hvid
Flasker produceret: 8008
13,0% alkohol

Catalonien er i de senere årtier (især i 90erne og i 00erne) blevet berømt/berygtet for at frembringe nogle frygtelige “vinmonstre” med skyhøj alkohol, enorm fylde. Skal vi se om også denne Priorat hvidvin lever op til det ikke helt retfærdige prædikat? Man har jo trods alt i nyere tid set catalanerne skrue voldsomt ned for både fadlagring, alkohol og kraft i deres vine.

Dette er kun produceret 8008 flasker af denne vin fra dette år.
Læs mere om domænets vine på Terroir al Limits hjemmeside:
www.terroir-al-limit.com.

Grøngylden farve.
Duft af nødder, sødlige stenfrugter og det, jeg syntes var et touch af fad- som ikke er der. Vinen er nemlig lagret på cementtank i 10 måneder iflg Kjær & Sommerfeldts produktblad, så det må være min vinsmager-demens, der er slået igennem. 😆
I smagen synes jeg at mælkesyren mærkes tydeligt i forhold til f.eks. citruspræget syrlighed, så den er mildere. Den er også federe, med en ret tyk viskositet og en flerlaget stil i smagen.
Alkoholen er faktisk forholdsvis lav, ca 13.0%. Det mærkes på smagen, som er tydligere i dybden i forhold til nogle af de monstre, der tidligere er kommet ud af Priorat, især på rødvinsområdet, men også på hvidvinsområdet.
Alligevel synes jeg at det er det en meget fyldig hvidvin, hvis kraft trænger klart igennem i både smag og fylde, med sin stenfrugt/nøddeagtige-prægede stil. Man kommer nærmest til at tænke i Sherry-baner, når man smager denne hvidvin- hvilket viser sig at være en relevant betragtning, da vinen består 90% af Pedro Ximenex-druen.
Lang afslutning, som brænder tydeligt igennem. Kan forestille mig at vinen bliver endnu bedre med 5-10 års lagring. Det er en imponerende fyldig hvidvin, med det, der efter min mening er en temmelig gennemtrængende valnøddekernekomponent, som jeg ikke er sikker på vil falde i alles smag. Jeg synes i den grad at det her er en madvin og jeg ville finde noget mad frem til denne vin, som kunne matche dens fedme og fylde, dvs fed fisk med fyldigt tilbehør eller ligefrem kyllinge- eller svinekødsretter.
Med vinens fede og fyldige stil ville jeg faktisk også overveje om ikke den også kunne klare asiatiske retter eller min egen personlige store “vinudfordring”, at finde en vin, der kan komplementere en Beef Bombay..
Points: 90+.

Omtalt i denne artikel:
Terroir al Limit, Priorat, Spanien:
https://terroir-al-limit.com/