Foto: Marchesa MariaBella Valpolicella Ripasso 2022, Veneto, Italien, i glasset. Vindiktatorens Bunker, København, 18.januar 2025.
Jeg har fået denne Ripasso forærende af en forretningsforbindelse, så nu skulle den smages. Og smagningen startede igår med de umiddelbare indtryk. Idag kommer jeg med andendagsindtrykkene og en konklusion ud på aftenen, med en pointsangivelse.
Massimago Estate
Marchesa MariaBella
Valpolicella Ripasso 2022
Veneto rød
Italien
Alkohol: 14,0%
Druesammensætning: Corvina, Corvinone, Rondinella (ingen nærmere procentvis sammensætning angivet).
Der produceres kun ca 25.000 flasker af denne, meget specielle, Ripasso. Og hvorfor er den så meget speciel? Forklaring følger i nedenstående anmeldelse..
Farven er det første, der overrasker. Nogle Ripassoer kan, ligesom deres storebrødre, Amaronerne, være meget mørke. MariaBella 2022 er lettere i sin farve. Ikke lys, stadig forholdsvis mørk, men slet ikke så mørk som visse andre Ripassoer.
Interessant næse med lyse, røde frugter og urtede indtryk af den grønne slags. Næsen er temmelig direkte på en ret behagelig måde, vinens budskab står ret klart. Den vil charmere direkte ud af flasken.
Og på paletten får jeg ret i min antagelse om “direkte” charme. Et angreb med de lyse, røde frugter, krængende over i en næsten appelsinskrælsagtig og pludselig meget syrlig andenbølge.
Vinen forekommer overraskende tør, selvom der fornemmes den mere klassiske let sødlige antydning i frugten, men her er den langt mere i baggrunden end i de fleste andre Ripassoer. Det er meget interessant!
Efter lidt tid afslører vinen også en ret tydelig baggrundstannin, der næsten coater tunge og gane, men på en meget subtil måde.
Jeg får, helt ekstraordinært, mindelser om Cabernet Franc fra Loire i denne vin, på trods af at den naturligvis er produceret med de traditionelle Corvina-Corvinone-Rondinella druer, som regionen er så berømt for. Jeg tror, det skyldes at de grønurtede toner og den flotte, friske syre kommer meget frem og dominerer paletten, mens tanninen gør sit arbejde lige så fremragende.
Jeg er glad. For det her forekommer faktisk som en TØR Ripasso i den gamle stil fra før det gik amok og restsukkerindholdet pludselig eksploderede i Veneto-vinene. Jeg husker især Irmas serie fra Falasco, som jeg drak med fornøjelse i 00erne; deres Ripasso og Ripasso Superiore lå på omkring 3,5-4 gram restsukker pr liter. Pludselig sagde det “Bang!” og restsukkerindholdet steg til ca det dobbelte, nemlig 7-8 gram pr liter! Det kunne mærkes. Her er vi, ifølge producenten på 4,8 gram pr liter og stilen i vinen er en helt anden end i Falasco; det er en stor befrielse. Jo, 4,8 gram er forholdsvis højt, men da syreniveauet er meget højt, så afgiver vinen et meget “tørt” udtryk og bliver meget mere interessant for smageren end de halvtørre, ja vel nærmest let sødlige Ripassoer, der produceres i millionvis nutildags.
Jeg gensmager vinen søndag og vil her komme med konklusion og points.
Opdatering søndag:
Idag opfører MariaBella 2022 sig faktisk anderledes end igår. Det friske, syrlige indtryk og grønurterne er trængt helt i baggrunden, mens man nu pludselig føler restsukkeret (på 4,8 gram pr liter) i stedet. Det dæmper vinens dybde og fremhæver sødmen. Og det er ikke godt for kompleksiteten. Det er ellers en vin, der startede rigtig godt ud igår, hvor jeg sammenlignede den lidt med en Loire Cabernet Franc. Idag kan jeg genkende den som en Ripasso i den ny-karakteristiske sødlige stil.
Points: 81+?
Tilføjelse mandag med et potentiale-plus og samtidig et spørgsmålstegn ved, da jeg ikke er sikker på at vinen kan udvikle sig.
En yderligere tilføjelse:
Jeg mener at vine bør opdeles i forskellige klasser. Ikke kun rød, hvid osv, men efter restsukkerindhold. Og grænsen skal gå ved 4 gram restsukker pr liter. Man bør opdele vinafdelinger i supermarkeder og vinhandlernes hyldeafsnit mellem disse typer. Hvis indholdet overskrider 4 gram, adskilles vinene fra de tørre. På den måde bliver det nemmere for offentligheden at skelne mellem de forskellige typer vin.
Omtalt i denne artikel:
Massimago Estate, Veneto: Hjemmeside med deres egen beskrivelse af Ripassoen.