Foto: Château Chasse-Spleen 1996 Moulis i glasset på Kjær & Sommerfeldt Vinbar 31.marts 2018. En formidabel 1996er fra en formidabel årgang, på en mindeværdig dag på vinbaren!
Den 31.marts 2018 var en fabelagtig lørdag. Tidligere på dagen havde jeg været på Løgismose Illum Rooftop og drikke café au lait. Nu stod den på en anden slags vædske; den, der hedder rødvine fra Bordeaux, sammen med min bror, Jan.
Jeg lagde særdeles hårdt ud med at købe en vin, der sagtens kunne tænkes at tage titlen som dagens vin:
Château Chasse-Spleen 1996
Moulis Cru Bourgeois
Bordeaux rød
En spektakulær start på smagningen! Farven var stadig mørk, med en smule lysning i kanten. Stor flot og ekspansiv næse med bløde, men insisterende modne solbær/mørke bær og fadtoner. Det var en rigtig flot næse!
Smagen angriber med rustikke elementer; rust, kostald, men stadigvæk også den insisterende modne frugt med et langt grip, flotte fadtoner og lidt røgede elementer på den fyldige midterpalet.
Afslutningen kombinerer alle elementerne og der er masser af dybde, flot struktur, krydderidåse, stadig en del tannin, frisk syre, og den her følelse af en vin, der har det rigtig godt nu, men som man simpelthen har en fornemmelse af kommer til at blive endnu bedre og forblive på toppen i mange år.
Det er en fabelagtig 1996er fra Château Chasse-Spleen og en stor kandidat til dagens vin.
Næste vin var også mit påfund- og den købte jeg fordi den her slags ukendte “petit chateau”-vine undertiden har det med at levere gigantiske overraskelser..
Château Vray-Houchat 1997
Fronsac
Bordeaux rød
Jeg kendte ikke slottet før jeg smagte denne årgang med bror.
Mere moden og mere lys i farven end Chasse-Spleen, også i kanten.
Lækre Merlot-aromaer med modne blommer men også lidt solbær og brombær.
Fint integreret fad, god syre og diskrete krydderier, og det her fascinerende spil på paletten mellem den vibrerende syre, krydderierne og frugten samt de nu meget bløde og nærmest “flinke” tanniner, næsten helt opløste.
Ret lang afslutning med alle disse elementer og vinen er i det hele taget meget charmerende. Og det her, skal jeg lige gøre opmærksom på, var en billig Fronsac!
Imponerende. Og det viser en del af grunden til hvorfor Bordeaux ALDRIG kommer til at gå af mode!
Points: 90.
Vinen kan også ligge et godt stykke tid endnu i kælderen, intet problem, så hvis man finder en flaske på markedet, afhængig af opbevaring, så ville jeg ikke tøve med at tage chancen. Belønningen kan være stor.
Så var det Brors tur. Han fandt minsandten en Saint Emilion Grand Cru frem nede fra Skatkammeret hos Kjær & Sommerfeldt. Navnet vil nok lyde bekendt:
Château Fombrauge 1996
Saint Emilion Grand Cru
Bordeaux rød
Denne vin stammer fra dengang slottet var danskejet og det kunne ses på den berømte Piet Hein-etikette med et af hans gruks. Slottet er nu tilbage i fransk eje, men hvad så med de “danske” årgange? Kunne danskerne finde ud af at lave god vin i Saint Emilion eller skuffede vinen? Baseret på smagningen af denne flaske og for mit vedkommende, så må det korte svar være: Jo, danskerne kunne godt finde ud af det- og lidt til.
Ret mørk farve, men dog klar i kanten.
Der var mørke bærfrugter, fint doseret fad og en følelse af dybde allerede i duften.
Den flotte, dybe frugt fortsatte i smagen, sammen med lækker syre og diskrete krydderier. Men så viste det sig faktisk ret hurtigt at der i denne vin faktisk var en del tannin.
Og de var ret tydelige og lukkede faktisk en smule ned for frugten og syren, på en midterpalet, der ellers var imponerende flot og dyb. Nærmest chokerende, for som jeg husker det, (og måske husker jeg- forhåbentlig- forkert), var det danske lederskab af Fombrauge på et tidspunkt under kritik for at producere vine, der modnede for hurtigt..🤔😆 Det var bestemt ikke tilfældet med denne 1996er. Men den var som vin fremragende og nok også en lille smule bedre end den ligeledes fremragende Fronsac, vi lige havde smagt. Og så var der jo også potentiale. Lad Fombrauge 1996 ligge nogle år endnu, så den kan slippe tanninerne.
Endnu en dybt imponerende 1996er. Og det sjove ved det
hele er at “den officielle sandhed” om denne årgang i Bordeaux går på at Saint Emilion/Pomerol/højrebredden ikke er specielt vellykket i 1996. Jeg må så bare sige at jeg aldrig har smagt en højrebreds-1996er, som jeg ikke har kunnet lide..
Nå, men nu syntes Bror åbenbart at der skulle Médoc Grand Cru på bordet! Han gik igen ned i Skatkammeret og hentede en flaske:
Château d’Issan 2009
Margaux 3.Cru Classé
Bordeaux rød
Uha uha, tænkte jeg. En kun 9 år gammel Margaux. Det ville blive en tannisk oplevelse. Og det blev det altså også.
Mørk til kanten.
Meget diskrete og tilbageholdende aromaer, hvor man næsten kunne dufte tanninerne. Frugten var meeeget diskret, men sund. Syren var også i baggrunden, men dog fint tilstede under overfladen. Man kunne dog allerede føle en dybde i denne unge Margaux, og der var en følelse af en nærmest aristokratisk tilbageholdenhed, men med en formidabel balance, som gav store løfter. Vinen besad også en stor vedholdenhed og et godt grip, men igen så forhindrede tanninerne ethvert gennembrud. Det var ikke særlig charmerende lige nu, men jeg kunne ikke lade være med at give vinen en høj score, for jeg kunne fornemme at balancen var lige i øjet og potentialet stort. En imponerende vin, der jo nok skal ligge 10-15 år endnu (målt fra 2018) inden man åbner flasken, for at få bedre modenhed- det er meget vigtigt, når det handler om Bordeaux.
Points: 92+.
En formidabel og minderig dag på vinbaren med Bror og de 4 fremragende Bordeauxer.
Omtalt i denne artikel:
Kjær & Sommerfeldt: www.kogs.dk
Château Chasse-Spleen, Moulis, Bordeaux:
http://www.chasse-spleen.com/#!/
Château Vray-Houchat, Fronsac, Bordeaux:
Har desværre ingen hjemmeside.
Château Fombrauge, Saint Emilion, Bordeaux:
https://www.chateau-fombrauge.fr/
Château d´Issan, Margaux, Bordeaux:
http://www.chateau-issan.com/