Foto: Grundtvigskirken, København NV. Billede taget af Vindiktatoren 18.april 2025.
Opfordringen herfra skal naturligvis lyde; gå i kirke idag! Det er en festdag i Folkekirken med opstandelsesberetningen og der kommer mange mennesker. Rigtig mange, faktisk. Jeg mener det var Poul Joachim Stender, præsten fra Kirke Såby, der på et tidspunkt udtalte at “Der går flere mennesker i kirke om søndagen end til Superliga-fodbold!” 😆😆😆 Det er ganske sikkert korrekt.
Sammen med opfordringen vil jeg udsende mine bedste vin-hilsener til den danske befolkning! Det er mit indtryk, generelt set, at det ser OK udmærket ud for vinsituationen her i landet.
Det kunne også være langt bedre, især for den danske vinindustri, hvis forhold egentlig kun kan blive bedre. Endnu en ting, man kan være med til at arbejde for.
Detailhandelsmæssigt har vi stadig situationen med Erik Sørensen Vin, som jeg senest skrev om for ikke særlig længe siden. Jeg udtrykte min frustration over at ES ikke kom med nogen udmelding omkring deres flytning til København, som de jo havde meddelt var hensigten, ved salget af Bernstorffsvej-butikken, som var til salg hos både en almindelig mægler og en erhvervsmægler.
Ikke alene lyttede ES ikke til opfordringen, de er nu gået fuldstændig i skjul. Ejendomsmæglerne, Claus Borg & Heilesen samt Kraer, har ikke længere Bernstorffsvej-butikken til salg på deres hjemmesider, ejendommen er simpelthen blevet trukket af markedet hos de to, men de annoncerer heller ikke for det fortsatte salgsforsøg, der nu åbenbart foregår meget inkognito hos den mangeårige lokale Danbolig-mægler Torben Haraldsted. Butikken kan ikke ses på hans hjemmeside, men den er til salg gennem ham, for der står rent fysisk et Til Salg-skilt med Haraldsteds info ud for Bernstorffsvej 121, altså adressen for den tidligere Erik Sørensen-butik.
Om denne fremgangsmåde hjælper på tingene, med fuldstændig at forsøge at fjerne offentlighedens opmærksomhed fra salget, hjælper på tingene, skal jeg lade være usagt. 🤔🤔
Jeg håber selvfølgelig personligt at salget snart går igennem. Jeg kan ikke forestille mig andet end at der smart MÅ være en køber til en ejendom på en meget attraktiv adresse, i et meget attraktivt område i Gentofte Kommune. Og lige nu er der, i parantes bemærket, en hel del særdeles attraktive butiksadresser med god plads til leje i det centrale København. Med andre ord: Store muligheder for at indrette en rigtig fed butik, hvor man kunne køre samme koncept som Kjær & Sommerfeldt på Gammel Mønt; det koncept, der levendegør en nutidig vinbutik, nemlig at omdanne hele butikken til vinbar, hvor folk kan sidde og smage vin i hele åbningstiden.
Og her vil jeg komme med endnu en opfordring: Tag ind på Gammel Mønt og besøg Kjær & Sommerfeldt. Køb et glas vin eller to og vurder så, hvordan du/I synes at det fungerer med en kombineret butik og vinbar. Min mening er at det skaber et levende miljø og en fed butiksstemning. Jeg er sikker på at læserne vil være enige- og hvis man har det bedre med at kunne sidde i fred og ro, så er der også mulighed for det ovenpå. I selve den officielle vinbar og udenfor kan der nogle gange være ret fyldt. For de sociale typer er det jo så også rigtig fedt.
Mit håb er at Erik Sørensen Vin kommer til City, altså det helt centrale København, med samme koncept som Kjær & Sommerfeldt, samtidig med at de også har fokus på restaurant-segmentet, som jeg har indtryk af at de har haft godt fat i gennem lang tid. Men det behøver jo ikke at være enten eller, vel?
…