Foto: Dominus 1992, Napa Valley, Californien og Petrus 1992 Pomerol, Bordeaux, 24.december 2003, Hornbæk.
Juleaften 2003 og familien skulle som sædvanlig have noget ordentlig vin at drikke til juleanden, tænkte jeg!
Jeg havde haft ret stor succes med tidligere julevine. Nu syntes jeg at vi skulle have et af de slotte på bordet, som får folk til at føle ærefrygt bare ved at høre dets navn omtalt.. så det var med andre ord tid til Petrus, med den berømte illustration af Sankt Peter på etiketten..
Men jeg skulle selvfølgelig også lave lidt sjov, for familien skulle også have fornøjelsen af Petrus-ejeren Moueix-familiens store projekt i Napa Valley, Californien; nemlig Dominus- en vin, der produceres med lige så stor omhu som Petrus, og hvor den store forskel på vinene, udover at der er en stor geografisk afstand mellem domænerne (USA-Frankrig), bestod i at førstnævnte er lavet på Cabernet Sauvignon og Petrus på Merlot, hvilket jo banede vej for en interessant sammenligning, udover at 1992 som årgang var kendt som rigtig, rigtig god i Californien og en katastrofe i Bordeaux, så umiddelbart burde der allerede før smagningen være dømt fordel for Dominus..
Dominus 1992
Napa Valley
Californien rød
Næsten helt rød til kanten, men med lidt lysning.
Flot frugtig næse med mørke blommearomaer og lækkert ristet fad.
På paletten havde vinen flot og moden sød mørk frugt, med en mild og- skal vi kalde det nærmest Pomerol-agtig?- natur, god, men ikke stor, dybde, en forholdsvis simpel konstruktion, passende syre (lidt i baggrunden), ikke så meget tannin og en slags målrettet og lidt endimensionel charme; vinen var ikke så kompleks igen, syntes jeg.
Men dens primære force var så også dens utroligt lækre og silkebløde natur, båret af en kærtegnende mild tannin, der var ledetråden igennem hele smagningen, helt frem til den ligeledes bløde og lækre lange frugtdrevne afslutning, der forkælede smagerens gane.
Det mindede faktisk sjovt nok i så høj grad om en Pomerol, med denne bløde, tiltalende frugt og silkebløde stil, at man uundgåeligt sad og funderede over hvordan Moueix kunne få en Cabernet Sauvignon-baseret amerikansk rødvin fra Californien til at smage hen i retning af en Merlot-baseret fransk Pomerol!
Fascinerende.
Jeg savnede måske bare lidt mere konstruktion, kompleksitet og dybde. Og så var der denne lidt endimensionelle lethed over vinen, der ikke imponerede mig. Men den var til gengæld særdeles charmerende. Jeg kunne så bare ikke, på trods af dens status som en af de bedste vine i Napa Valley, vurdere den voldsomt højt.
Points: 91.
Hovedparten af julemåltidet var nu konsumeret. Men hvad skuede mine øjne? INGEN ved julebordet havde taget så meget som et eneste lille glas Petrus! Vinen stod alene og forladt, svigtet af alle, på julebordet! Jeg gjorde mig nogle overvejelser; var familien bange for flasken? Tænkte de at de, hvis de ikke tog et glas Petrus, måske ville blive reddet fra at få øgenavnet “Brixtofte” på arbejdspladsen efter juleferien?😆😆 Ville deres samfundsmæssige status synke i grus hvis de drak af vinen? Eller måske gik familiens overvejelser på at hvis de glemte at vinen stod på bordet, så ville den også forsvinde rent fysisk og de ville derfor ikke efterfølgende blive ramt af Janteloven, fordi de havde drukket Petrus i julen?..
Altsammen interessante overvejelser, men vi kom jo ingen vegne, så jeg tog flasken og sagde at nu skulle alle altså bunde deres Dominus 1992, og så blev familien efterfølgende tvangsserveret, for ellers var der jo simpelthen aldrig nogen, der ville have taget selv.. jeg følte mig lidt som en person, der prøvede at tvinge en helt forkert og totalt udansk og nærmest pervers livsstil ned over hovedet på familien, da jeg “proppede” Petrus ned i deres glas!😆😆
Petrus 1992
Pomerol
Bordeaux rød
Dette var årgangen, hvor Moueix på grund af regnen havde ladet vinmarken overdække med et kolossalt plasticdække for at forhindre druerne på marken i at blive våde! Den slags metoder koster jo voldsomt mange penge (og blev efterfølgende ulovliggjort i Bordeaux). Men det viser lidt om hvor langt man er villig til at gå for at producere den bedst mulige vin overhovedet. Det SKAL bare være verdensklasse.
Petrus befinder sig på en undergrund af jernrigt blåler. Mange synes at især jernet går igen i smagen, som man i engelsksprogede lande kalder “An iron fist in a velvet glove”, altså en “jernnæve i en fløjlshandske”.
Farven var mørk til kanten, dog med lidt lysning helt ude yderst i kanterne.
En meget fast og dominerende aroma af mørke frugter, med blåbær, lidt blomme- og en meget fast mineralitet.
På paletten forstod jeg med det samme meningen med denne “jernnæve i fløjlshandske”-betegnelse. Det var så tydeligt at det faktisk dominerede indtrykket af vinen fuldstændigt. En konstant underliggende, fast og stål/jernagtig komponent omgav en ligeledes gennemtrængende, kompleks og dybt multilags-struktureret frugtpalet. Diskrete aromaer af franske krydderier. Perfekt doseret fad. Tanninerne i lige så perfekt synkronicitet. Store dimensioner her. Flot, lang og dominerende afslutning, med jernfaktoren som en kæmpestor, fascinerende medspiller, i denne 1992er, fra en vel at mærke dybt kritiseret Bordeaux-årgang, med vine, der generelt set blev betegnet som værende præget af den voldsomme regn, som regionen var plaget af i efteråret.
Men det var så bare i dén grad ikke tilfældet for Petrus. Jeg havde måske været lidt nervøs for at denne årgang ikke ville imponere mig. Den nervøsitet havde jeg ikke længere. Faktisk var jeg dybt imponeret, både over årgangen i almindelighed og Petrus i særdeleshed. Det her var en utrolig flot vin.
Det var som en bjergetape, hvor Vingegaard sidder sammen med de andre favoritryttere. Men mens Vingegaard som sædvanlig ligner en, der er på søndagstræningstur, sidder de andre og kæmper voldsomt med stigningen og virker temmelig anstrengte i deres tråd. Der er 4 km til toppen af bjerget og vejen har en stigningsprocent på 15. Pludselig træder Vingegaard igennem og begynder sit malende tempo mod toppen af bjerget. Ingen kan følge med. Alle bliver sat, også de nærmeste favoritter, der bare kan se til i beundring, mens Vingegaard maler mod toppen og sejren.
I dette tilfælde er Petrus Vingegaard og Dominus resten af feltet. Og ikke engang en af favoritterne. For der er altså temmelig stor klassementsforskel her. Helt nøjagtig bliver Dominus 1992 sat med 4 minutter- øh points.🤙
Points: 95.
Jeg var dybt imponeret over dybden, seriøsiteten og charmen ved Petrus 1992. Selv i denne katastrofeårgang var Petrus bare fremragende og levede mere end op til forventningerne.
Er virkelig glad for at jeg fik serveret denne vin for familien.
Jeg syntes seriøst at den var alle pengene værd- og mere til.
Omtalt i denne artikel:
Dominus Estate, Californien:
Petrus, Pomerol: Findes på familien Moueix´ hjemmeside: https://www.moueix.com/