Foto: Min udgave af The New Great Vintage Wine Book af Michael Broadbent MW. Købt i et antikvariat i Store Kongensgade, København, engang tidligt i 00erne.
Michael Broadbent MW (MW står for Master of Wine, den højeste opnåelige titel i vinuddannelse) døde i 2020 i en alder af 92 år. Han var, gætter jeg på, formentlig et af de mennesker på jordkloden, der har smagt flest gamle vine fra de berømte slotte og domæner i Bordeaux og Bourgogne- og han udgav i 1991 denne opdaterede udgave af sin originale vinbog “The Great Vintage Wine Book”, med beskrivelser og vurderinger af vine og årgange flere århundreder gamle. Det er dybt fascinerende læsning og jeg kan kun sige at hvis man interesserer sig for de gamle slotsaftapninger og domænevine fra Frankrig, så er Broadbents bog her simpelthen et must, for der er nærmest tale om et stykke fælles engelsk/fransk kulturhistorie.
Andre vinforfattere og skribenter er ikke i nærheden af at have et så ufatteligt bagkatalog af smagte vine som Broadbent. Og nej, Robert Parker kommer heller ikke i nærheden, til dem, der måtte undre sig over, hvorfor jeg ikke nævner ham.
Kan skaffes via Amazon, link nedenunder:
Omtalt i denne artikel:
The New Great Vintage Wine Book- Amazon:
Artikel om Michael Broadbent MW på The Institute of Masters of Wine´s hjemmeside:
https://www.mastersofwine.org/in-memoriam/michael-broadbent-mw