Foto: Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, 10.maj kl 08.06, med Thorvaldsens berømte Jesus-figur.
Billede taget af Vindiktatoren under en morgenandagt.
Velkommen til Store Bededag! 🙏🙏🙏
Traditionen holdes i hævd adskillige steder og butikkerne har haft masser af hveder til salg. Og idag, fredag 16.maj 2025, er det officielt Store Bededag.
Det markeres faktisk også i indtil flere kirker rundt omkring, så det er ikke rigtig lykkedes de stærkt antikristne politikere at få aflivet traditionen.
Hurtigt detektivarbejde fra min side har afdækket to større kirker, der har Store Bededags-højmesser; Gentofte Kirke, hvor der er højmesse idag ved Adam Garff kl 17.00 og Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, der ligeledes har højmesse ved biskop Peter Skov-Jakobsen idag kl 17.00. Usædvanligt at se to større kirker gå imod politikerjuntaledelsens ønsker og holde højmesser på sådan en dag, men prisværdigt.
Jeg linker herunder til de to kirkers hjemmesider med de respektive højmesseannonceringer:
Københavns Domkirke – Vor Frue Kirke, København:
https://www.domkirken.dk/b/gudstjeneste-v-38652783?utm_source=Widget+on+www.domkirken.dk&utm_medium=Widgets
Gentofte Kirke, Gentofte:
https://www.gentoftekirke.dk/b/store-bededag-gudstjeneste-36414802?utm_source=Widget+on+www.gentoftekirke.dk%2Faktiviteter%2Fgudstjenester&utm_medium=Widgets
Øv. Jeg havde for travlt idag til at kunne nå til Gentofte, hvor det ellers var den meget interessante unge præst Adam Garff, der prædikede. Og Gentofte Kirke holdt fast ved at holde en Bededags-højmesse, i modsætning til Ordrup Kirke, hvor Tea Lange Olsen ellers skulle have prædiket kl 19.30 idag. Jeg ved ikke hvorfor Ordrup pludselig tilsyneladende aflyste idag. Jeg vil prøve at grave lidt i denne sag i de kommende dage og opdatere her i artiklen.