Foto: Julebordet 1998 med Château Palmer 1988, Margaux, med den klassiske sorte etikette. Jeg tilføjede så selv en julestjerne til flasken i dagens anledning.
For at komme frem til historien om juleaften 1998 og Château Palmer 1988, må jeg lige fortælle historien om hvordan jeg overhovedet blev interesseret i vin.
Det var min far, der fik mig interesseret i vin. Han havde nemlig, som nærmest fast bordvin i mange årtier, sin favorit: Mouton Cadet; Baron Philippe de Rothschilds opfindelse, udpsprunget af Baronens ide om at udgive en bordvin fra Bordeaux, som praktisk taget alle havde råd til, men som var produceret med samme seriøsitet og med den omhu, som vinene fra selve hans hovedslot, det på det tidspunkt 1855 2.Cru-klassificerede Château Mouton-Rothschild. I den forbindelse kan jeg for de vinhistorie-interesserede, og især for dem, der interesserer sig for Bordeaux-vinhistorie, særdeles kraftigt anbefale at læse Baron Philippe de Rothschilds egen bog om sit slot, sine vine og sit liv, “Vive la vie – Château Mouton”, udgivet på forlaget Forum. Det er simpelthen en must-read med masser af hudløst ærlige betragtninger om livet i Bordeaux, hans oplevelser under krigen, hans kamp for at få Mouton-Rothschild klassificeret som 1.Cru samt historien om tilblivelsen af Mouton Cadet, for nu at komme tilbage til udgangspunktet for hvordan min vininteresse blev vakt for alvor. For Mouton Cadet var i 1990erne stadig en ganske glimrende Bordeaux-bordvin. Jeg husker med fornøjelse både 1993, 1994 og 1995-årgangene, som farmand og jeg drak masser af flasker af. Efter både min og fars mening gik det så, utroligt nok, skævt for dem med den ellers generelt set aldeles storslåede Bordeaux 1996-årgang, som for Mouton Cadets vedkommende pludselig virkede spinkel og hul. Og siden da har vinen efter min mening kun i visse årgange leveret en oplevelse, som kan sammenlignes med tidligere tiders årgange. Jeg synes dog at de allerseneste årgange har fået håbet til at stige igen. Jeg smager stadig fast den nye årgang af Mouton Cadet hvert eneste år og kalder den min “årlige Mouton Cadet-smagning”..
Nå, men det var Château Palmer 1988.. min første smagning nogensinde af en klassificeret Bordeaux. Det var juleaften 1998 og vi spiste and. Den aften havde vi forøvrigt sjovt nok en flaske Mouton Cadet som back-up hvis Palmer skuffede.
Der er ingen vin, der passer til and med klassisk andetilbehør, siger man jo. Men så vil jeg nok påstå at Palmer er en af undtagelserne. For det er en spektakulær madvin. Af en eller anden grund, som jeg ikke kan beskrive, var den bare magisk god til anden. Det var som om, den komplimenterede maden, uanset om der var rødvins-“fjendtlige” elementer i massevis, såsom svesker, brunede kartofler og rødkål. Den klarede det hele fint. Og der var en fascinerende dybde i vinen, som de andre ved bordet også var så fascinerede af at de abstraherede fra julestemningen og begyndte at beskrive indtrykkene fra vinen- det første tegn på at man smager noget virkelig godt.
Jeg var dybt, dybt fascineret af Palmer 1988. Indtrykkene var virkelig dybe, komplekse og meget nuancerede og vinen var ufatteligt præcis og forfinet i sin definition. Indbegrebet af Margaux-elegance. Det var stort! Hvorfor jeg så endte med kun at tildele den 91 points, ved jeg ikke, men det skyldtes nok at jeg ikke havde smagt andre Grand Cru Classé Bordeauxer på det tidspunkt. Idag ville jeg nok rette scoren til 94 points- på en skala fra 0 til 100!
Min første aften med en Grand Cru Classé Bordeaux. Det blev starten til et langt vineventyr..
Omtalt i denne artikel:
Château Palmer, Margaux, Bordeaux: https://www.chateau-palmer.com/
Château Mouton-Rothschild, Pauillac, Bordeaux:
https://www.chateau-mouton-rothschild.com/