Foto: Château Gruaud-Larose 1928 Saint Julien, Bordeaux, aftappet i Danmark af Stausholm, fotograferet af mig den 5.april 2020 på Ordrupvej. Vinen er sendt til Danmark i barriques, altså egefade, og aftappet her i landet, formentlig af en af firmaets uddannede vinkypere. Denne vin er produceret før Sarget- og Fauré-delene blev samlet i én ejendom, og denne kommer fra Sarget-delen. Tilslutningen skete få år senere og i 1981 genopfandt man Sarget-navnet, da man opkaldte andenvinen på det samlede Château Gruaud-Larose efter Sarget.
Denne artikel er skrevet 25.september 2023 med tilføjelser i oktober 2024. Vinen er smagt 1.januar 2005.
Den 1.januar 2005 dannede afslutningen på en vild periode for mig rent vinmæssigt. December 2004 havde været en stor vinkampagnemåned, med et overflødighedshorn af smagte vine samt produktion af smagenoter, heriblandt en stor jule- og nytårskampagne. Dén kampagne vil jeg skrive om i senere opslag, for der var mange vine til smagning. Men den 1.januar 2005 er forholdsvis enkel at skrive om, for der havde vi helt nøjagtigt to vine til smagning. De var begge fuldstændigt spektakulære. Den første var Château Palmer 1970 fra Margaux. Den anden var denne artikels emne, Château Gruaud-Larose 1928. De to vine er beskrevet i to separate artikler, fordi det fortjener de. Artiklen om Château Palmer 1970 kan ses her:
Nytårsaften 2004-05 havde jeg fejret i København hos min gode ven Simon og hans kæreste, og deres venner. Ved den lejlighed havde vi haft en aften med nogle fabelagtige vine. Nu var jeg så den 1.januar 2005 i Hornbæk for at fejre nytår med min far. Og det viste sig at min bror minsandten også var kommet forbi.
Nu er energiniveauet den 1.januar jo ikke lige højt alle steder.. men af en eller anden grund var jeg frisk som en havørn og klar på en ny vinsmagning, på trods af at det var blevet sen nat/tidlig morgen i København.
Bror lå henne i sofaen og så ret sløj ud. Men efter at være blevet præsenteret for Château Palmer 1970 var han i dén grad vågnet op til dåd- og nu stod den på 1928eren. Nu var han helt klart frisk og far var også klar.
Ville vinen også være klar? Den havde lige haft sin 76-års “fødselsdag”. Her var man nok lidt mere i tvivl. Her kunne man minde sig selv om at Stausholm efter sigende var fremragende dygtige vinkypere/aftappere, men med en flaske af denne alder kan man aldrig rigtig vide.
Nå, men nu måtte det være nok med at vente på svaret. Jeg gik igang med opgaven med at åbne vinen..
Proppen så faktisk ganske fin ud. Rigtig fin faktisk. Men skinnet bedrog. Den opløstes nærmest til en crumble-kage ved første berøring med proptrækkerskruen. Det blev til endnu en slags arkæologisk udgravningsopgave, som endte med filtrering med kaffefilter og alt muligt gøgl. Men ud kom den da til sidst. Og et eller andet sted er det et godt tegn, når der er besvær med at få proppen ud, for det betyder formentlig at vinen ikke er blevet udsat for ilt.
Og hvordan var vinen så?..
Château Gruaud-Larose 1928
Saint Julien 2.Cru Classé
Bordeaux rød
Buldrende mørk farve- klaring i kanten, men det var ikke sådan at den var gennemsigtig i midten. Den var stadig meget, meget mørk. Mørkere end den vin fra 1970, vi lige havde smagt!! Ganske utroligt. Men nu er 1928 jo også kendt som en meget koncentreret årgang med heftige og især tanniske vine, der sagtens kunne klare langtidslagring. Men denne farve var utrolig!
Jeg hældte vinen i en karaffel. Og det var en god idé.
Hvorfor var det så en god idé, kan man spørge. For en 76 år gammel vin har vel ikke brug for at blive iltet?!.. det kommer vi lige tilbage til.
For i første omgang var det den stadig mørkerøde farve, uden nogen tegn på brunlige tendenser, man lagde mærke til. Så fulgte den næste oplevelse; den fabelagtige duft, med en nærmest kommanderende flot mørk og næsten sirupsød frugttone, der sluttede enhver tvivl om hvorvidt denne vin stadig var i live. Denne sødlige tone aftog efter lidt tid og i stedet kom nu mere klassiske Saint Julien karakteristika frem; denne lidt forfinede, men faktisk næsten Pauillac-agtig fylde, med en stor konstruktion og mange lag, som langsomt afslører sig for smageren, med en fornem aristokratisk tilbageholdenhed og klasse.
Men denne vin kunne da sandelig også lege med i “jern”-lejren; en følelse af rustent jern meldte sig, flankeret hårdt af den nærmest gangsteragtige tannin-tilstedeværelse!
Og her var det at min omhældning af vinen til karaffel viste sig at have været fornuftig. For Gruaud-Larose 1928 havde virkelig brug for iltning, i en grad, så jeg nærmest fortrød ikke at have åbnet vinen da jeg kom til Hornbæk tidligere på dagen. Men jeg er nu ikke sikker på at det havde gjort nogen stor forskel. For det føltes nærmest som om at denne vin var bygget AF tanninerne, ikke med. De var virkelig meget markante og frugten var nærmest reduceret til en sidevarieté, selvom den var rigtig flot. Men det var altså tanninerne, der styrede. Og man sad uundgåeligt og tænkte “Hvornår bløder de mon op?”. Inde i mig selv følte jeg mig ikke overbevist om at det ville ske, før frugten fadede væk.
Men vinen var lige nu en stor fornøjelse at drikke. Og selvfølgelig dybt fascinerende. Her sad man med en 76-årig vin, der simpelthen levede i bedste velgående- og ikke en gang var fuldmoden endnu!
En ufattelig oplevelse, som var svær at forholde sig til. Og derfor endte man med at blive endnu mere imponeret over dette Saint Julien-vidunder. Det er nok også en af hovedårsagerne til at når jeg har mulighed for at smage vine fra Gruaud-Larose, så tænker jeg uundgåeligt på den utrolige 1928er, vi smagte den 1.januar 2005.
Gruaud-Larose 1928 rundede ovenikøbet forestillingen af med en afslutning med mange lag, hvor den flotte modne solbær-frugt kom i kaskader mod smageren, hvor en fin og perfekt passende syre supplerede frugten rigtig flot og hvor tanninerne og de diskret krydrede baggrundstoner dannede en særdeles robust rygrad i vinen.
Points: 95+. Ja, det var et + til sidst. For potentiale! 📈
Omtalt i denne artikel:
Château Gruaud-Larose, Saint Julien, Bordeaux: https://www.gruaud-larose.com/en/
Stausholm: Firmaet ser ikke ud til at eksistere mere.