Foto: Château Lagrange 2010 Saint Julien, i glasset, med Clos Labarde 1975 i baggrunden. Østbanegade, København, 6.november 2021. Billede taget af Vindiktatoren.
Denne artikel er skrevet 24.oktober 2024.
Det tog over halvandet år..
Fra april 2020 og til og med oktober 2021 afholdt HJ Hansen ingen lørdagssmagninger pga politiske restriktioner og overdrevet frygt for en virus, der ikke var farligere end en, i sin værste udgave, slem influenza!
Jeg har givet udtryk for hvad jeg mener om dette vanvid andetsteds her i avisen. Men jeg gentager det meget, meget gerne! For slet ikke at tale om det kvaksalveri, der fulgte med, i form af “vaccinerne”, som efterfølgende blev forsøgt tvunget ned over verdensbefolkningen, med tvang, Berufsverbot, trusler om internering i KZ-Lejre for “uvaccinerede”, offentlig fejring af sygdom for “uvaccinerede”, hetz, marginalisering og meget andet!
Jeg prøvede, hvordan det må have været at være jøde i 1930erne; især påstanden om at vi “uvaccinerede”, eller “anti-vaxxere”, som man med et andet nedsættende udtryk brugte, var en fare for “folkesundheden”, mindede i særdeles høj grad om de påstande, der brugtes om jøderne dengang! Plus alle de andre “forholdsregler”, samfundet brugte imod os.
Jeg håber at folk har lært at mistillid til autoriteter er sundt. Men når man ser på den danske befolkning idag, så er det et sørgeligt syn; lutter autoritetstro små lydige borgere, der bare “adlyder ordrer”, som undskyldningen også var i Nürnberg efter krigen!
Og hvis der er nogle, der føler sig truffet af det, jeg skriver her, så har jeg det forslag at man læser en anden avis, hvor man bliver “ordentligt orienteret” af en skribent med en “ordentlig uddannelse” fra en “autoriseret” avis- eller med et andet ord, en statskontrollet avis. For det er, hvad de er.
Nå, men efter denne rant, hvor jeg- forhåbentlig- har tabt halvdelen af læserne, så igang med selve emnet for denne artikel- HJ Hansens lørdagssmagning i november 2021. For det var godt nok også en blanding af godt og dårligt. For nu at sige det meget mildt.. vores glæde over igen at kunne være med til lørdagssmagning blev hurtigt fuldstændig destrueret, kort efter at denne smagning var slut!
Nå, men først til programmet. Det der med at én vinproducent får hele opmærksomheden- og hele smageprogrammet- i en lørdagssmagning, er set enkelte gange før, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om det. Selvom Antinori er en Toscana-kvalitetsproducent, så var der jo ikke meget variation på programmet. Og jeg kan sjovt nok ikke komme i tanke om een eneste gang, hvor man har viet hele programmet til én producent fra Frankrig. Det er altid Italien eller et oversøisk land, der får det privilegium.
Det korte af det lange er at jeg denne gang valgte udelukkende at uddele points til vinene i det officielle program, for en smagning, udelukkende koncentreret om Antinoris vine var simpelthen for skuffende efter at vi havde måttet undvære lørdagssmagningen i halvandet år.
Jeg havde derfor to vine med af vores egne, og et andet medlem af vores vinklub, Sure Gamle Forstokkede Grand Cru Bordeaux Mænd, Hans, havde to andre Bordeauxer med. Men først til pointsene for det officielle program:
Marchese Antinori
Vermentino Bolgheri DOC 2019
Tenuta Guado al Tasso
Toscana hvid
Alkohol: 13,0%
Points: 80
Marchese Antinori
Chianti Classico “Peppoli” 2018 DOCG
Tenuta Peppoli
Toscana rød
Alkohol: 13,5%
Points: 87+
Marchese Antinori
Villa Antinori Rosso IGT 2018
Toscana rød
Alkohol: 13,5%
Points: 88+
Der var også en mousserende vin fra Antinori og en dessertvin, men for at sige det ligeud så havde jeg/vi ikke tid til at smage dem. Det ville forstyrre vores eget program og sagen er den at vi alle var meget glade for at “være tilbage” til vores gamle månedlige samlingspunkt. Der var derfor en del hyggesnak, tiden gik og vi havde ikke fået smagt særlig meget vin. Og da jeg havde taget to vine med og ikke havde vidst at Hans også havde taget to flasker med, så tænkte jeg på dette tidspunkt at nu måtte vi altså hellere komme igang med vores egen del af smagningen, for den officielle smagning startede kl 10.30 og sluttede kl 13.00. Så lidt over halv tolv åbnede vi den første medbragte flaske.
Château Ferrière 2013
Margaux 3.Grand Cru Classé
Bordeaux rød
Jeg var lidt nervøs for denne vin; 2013 er nemlig det nærmeste, man kommer på en ægte katastrofeårgang i nyere tid. Det var også et rædselsfuldt år for mig personligt, da min far døde i august dette år, men jeg købte vine til denne smagning med meget kort varsel og der var Ferrière 2013 en af de eneste vine, der var tilgængelige.
Vinen var ret mørk, ret diskret i duften og egentlig ret tannisk, men på en forholdsvis venlig, “støvet” måde, med god underliggende balance. Under overfladen følte man fin mørk frugt og diskrete krydderier. Der var dyb struktur og i det hele taget føltes balancen rigtig god og vinen havde en syre, der arbejdede fint sammen med de øvrige komponenter. En Ferrière 2013, der heldigvis ikke levede ned til årgangens ry.
Points:89+
Nu til en af Hans’ vine, en vin, der i mange årtier var en Erik Sørensen-legende blandt smagere.. og ifølge troværdige kilder Pave Johannes Paul 2.’s yndlings-Bordeaux..
Château Lyonnat 1975
Lussac Saint Emilion
Bordeaux rød
Fin mørk farve og klar i kanten.
Storslået duft, med skovbund, oksekærre, dyb, lækker blød Merlot-frugt.
På paletten næsten endnu bedre end i duften, med en utrolig flot frugttilstedeværelse, frisk syre, fast grip og stor længde, i en rødvin, der storcharmerer! Det behøver altså ikke at hedde Petrus for at være formidabelt lækkert.
For dem, der skulle være i tvivl om man kan drikke sådanne prisvenlige Bordeauxer med en del alder, så er mit svar altid: “Alle Bordeauxer, uanset pris, kan altid ligge meget længere end ALLE tror!”
Points: 92
Efter denne Bordeaux-triumf fra Pavens yndlingsslot kom vi til Saint Emilion-overraskelsen. Dvs fra selve Saint Emilion, men ikke klassificeret.. og det var forøvrigt dagens anden 1975er, fra denne stærkt tanniske, men også generelt stærke årgang..
Clos Labarde 1975
Saint Emilion
Bordeaux
.. og det var endnu en positiv overraskelse. Som forøvrigt var den anden vin, som den Sure, Gamle, Forstokkede Hans medbragte. Og Hans havde det med at opbevare sine vine meget koldt. Nogle gange havde der været frost på opbevaringsstedet.
Til det må man bare konstatere at det åbenbart ikke skader vinen at op bevare den meget koldt i længere perioder.
Sagen er helt sikkert en anden med for varm opbevaring.
Der var, utroligt nok for en uklassificeret vin fra 1975, stadig en del tannin tilbage i denne flotte, mørke Saint Emilion. Idag, når man slår slottets navn op, fremgår det som en Saint Emilion Grand Cru, men på denne 1975er fremgår bare “Saint Emilion”.
Der var rustikke toner; rustne søm, jern, blod. Men også god frugt, stadig helt klart i live og fint afbalanceret samt fint charmerende. Syren var i fin balance. God struktur stadig. Men tilstrækkelig meget charme til at det her blev en god oplevelse, i en vin, der sluttede rigtig godt af, med en lang frugtfinale og kraft fra tannin og struktur.
En glimrende vin og den kan også sagtnes ligge i yderligere 10-20 år.
Points: 91
Nu til dagens dyreste vin- vi skulle til en af mine yndlingskommuner i Bordeaux:
Château Lagrange 2010
Saint Julien 3.Grand Cru Classé
Bordeaux rød
Vi brugte nok en time på at smage denne vin og det var en mørk til kanten-affære, med diskrete dufte, med sort peber, blyantspids, afdæmpede solbær-toner, i en mørk, seriøs stil, men dog med en virkelig stor elegance.
Jo længere tid, der gik, jo mere fik man øjnene op for den fabelagtige balance, der var her, den store struktur, den flotte detaljerigdom i vinens præcise udtryk og den mere og mere udtalte klassiske solbær/krydderi-komponent.
Denne vin var ikke i nærheden af at være drikkemoden, men den havde fabelagtig balance, flot dybde, lang smag og stort potentiale.
Dagens bedste vin. Nu er 2010 også kendt som en storslået årgang i Bordeaux, men det er rart at se og opleve, når en Grand Cru Classé- Bordeaux leverer nærmest nøjagtigt det, man forventer, når man åbner en flaske fra en rigtig stor og berømt årgang. Okay, vinen var stadig lukket og tanninerne dominerede lige lovlig meget, men man kunne føle den formidable fremtid under overfladen og en vin, der ville komme til at fremstå som rigtig flot, når den rammer begyndelsen af sit drikkeplateau om ca 10-15 år.
Points: 92+
Efter smagningen valgte HJ Hansens filialleder så, efter 24 år, pludselig egenhændigt at ændre på den aftale, vi havde haft i årtier, uden varsel. Jeg fik bare besked på at vi ikke kunne medbringe mere end to flasker selv til fremtidige smagninger.
Lederen af butikken forstod slet ikke at han dermed fuldstændig ødelagde forudsætningen for hele konceptet med min idé om vore medbragte vine; nemlig at udbrede glæden ved især Bordeaux-vine, og især de lidt dyrere, til andre end os selv; både de andre smagere og til personalet, for derved at få trukket andre mennesker med i begejstringen over Bordeaux- og dermed få dem til at købe Bordeaux hos HJ Hansen. Formålet var også at sætte lidt liv i denne, lidt hverdagsagtige, selvom den fandt sted på en lørdag, smagning.
Og vores del af den uofficielle aftale var så at vi lagde noget omsætning i butikken efterfølgende.
Vi var blevet en del medlemmer af vinklubben, både faste og knap så faste, så for HJ Hansens vedkommende var der udsigt til endnu bedre tider med os tilstede igen.
Men sådan mente butikken ikke, det skulle være.
Vi kunne ikke nøjes med at tage max 2 flasker med mere. Vinklubben havde jo efterhånden, før “pandemien”, deltagelse af 10-15 mennesker.
Jeg havde desuden tidligere talt med butikslederen om at jeg gerne ville lægge flere penge for at kunne beholde arrangementet, som det var. Jeg ville også gerne have talt med ham om at vi eventuelt mødte separat op i et andet lokale og så kunne lægge nogle penge for det, på disse lørdage.
Men det sluttede i stedet her. Og nu lukkede de totalitære politikere desuden landet ned igen her i november 2021- og HJ Hansen Østbanegades ledelse havde lukket vores smagning ned. En dobbelt uppercut.
Nu mistede de omsætningen fra vores side fremover.
Så dette endte med at blive den sidste smagning med vinklubben hos HJ Hansen.
Omtalt i denne artikel:
Marchese Antinori, Toscana:
https://www.antinori.it/en/vino/marchese-antinori-en/
Château Ferriere, Margaux, Bordeaux:
https://www.gc-lurton-estates.com/chateau-ferriere.html
Château Lyonnat, Lussac Saint Emilion, Bordeaux:
Clos Labarde, Saint Emilion, Bordeaux:
Slottet ser ikke ud til at have en hjemmeside.
Château Lagrange, Saint Julien, Bordeaux:
…..