Foto: Château Gruaud-Larose 2017 Saint Julien, Bordeaux. Vindiktatorens Bunker, København, 30.december 2021.
Jeg så denne vin hos Vinobles netbutik, sammen med tilbudet på Château Maucamps 2006 Haut-Médoc, som også er anmeldt her i avisen, i december 2021. Den anmeldelse kan ses nede under artiklen og omtalerne. Og hvorfor ikke lige bestille et par flasker Gruaud-Larose 2017, på trods af vinens unge alder, sammen med Maucamps, tænkte jeg så.
Skæbnen ville så at jeg syntes at jeg skulle åbne denne Gruaud-Larose 2017, 2-3 uger efter købet og i den, for Gruaud-Larose, særdeles unge alder af 4 år, den 30.december 2021, til en god bøfaften. Kødet og retten som sådan var fremragende. Og sådan her gik det med Gruaud-Larose 2017-smagningen:
Château Gruaud-Larose 2017
Saint Julien 2.Cru Classé
Bordeaux rød
Helt igennem meget mørk farve. Diskrete og meget tøvende aromaer, hvorfra man kunne fortolke nogle mørke frugter, hvis man anstrengte sig, og så kunne man fornemme volatil syre allerede i duften.
På paletten var vinen særdeles stram i betrækket, med en ret dominerende kapsel af tannin, som dog blev klart overdøvet af vinens frugtsyreangreb mod smageren. Det var lige lovlig i overkanten og ikke specielt behageligt. Jeg ved ikke, om det er mig, der er blevet sart på mine midaldrende dage, men jeg syntes at dette med en kombination af koncentreret vin med høj tannin og høj syre/ung frugtsyre, efter at den nye tids filosofi med vine, hvor man satser på at de skal være mere tilgængelige i deres ungdom, og deraf følgende direkte og frugtige vine er blevet mere dominerende, har resulteret i at vinene er blevet enormt frugt- og måske især- syreprægede. Det var denne Gruaud-Larose 2017 i høj grad på dette tidspunkt. Det var så udtalt at det gjorde mig ude af stand til at vurdere vinen, for oplevelsen var ikke behagelig.
Men bortset fra det, så synes jeg altså heller ikke at dette slots førstevin plejer at opføre sig sådan her, selv i en ung alder.
Under overfladen- og den udtalte syre- kunne man godt fornemme at der var masser af koncentration, frugt, tannin, fad, og formentlig også dybde. Men det hele blev trængt i baggrunden af den volatile syre, der var tydelig, selv i kombination med maden denne aften. Det hele mindede mig om den flaske Latour 2001, som jeg åbnede engang i midt-00erne og som også var i en fuldstændig håbløs fase, hvor den opførte sig ekstremt syrligt. Alt andet blev nærmest fortrængt i forhold til syren og hvis man ikke vidste, det var Latour, man sad med, så ville man aldrig gætte det. Det samme var tilfældet med denne flaske Gruaud-Larose 2017. Et eller andet sted havde jeg glemt at jeg godt kunne risikere det her. En flaske Gruaud-Larose 2001, smagt midt i 00erne, havde også opført sig på denne måde. En vin, der forøvrigt nu ganske sikkert charmerer overalt, hvor den kommer frem.
Points: Kunne ikke vurdere vinen.
Hvis vinen finder sig selv på et tidspunkt, så tænker jeg at det må være på tide at gensmage. Spørgsmålet er bare hvornår det bliver. Men det kommer ganske sikkert til at ske, for selv Bordeaux-vine, der opfører sig sådan her, ændrer på et tidspunkt lige pludselig natur, smider syren og smager som en drøm, og som en vin, der aldrig har været andet end aldeles fremragende. Og så vil denne vinkritikers indtryk stå tilbage som et eksempel på hvornår man ikke skal åbne visse venstrebreds-Grand Cru-Bordeauxer, nemlig i ca 3-5 års alderen.. 😆🍷
Omtalt i denne artikel:
Vinoble: https://vinoble.dk/
Château Maucamps, Haut-Médoc, Bordeaux: Ser ikke ud til at have en selvstændig hjemmeside, men her er en omtale af slottet i Le Figaro:
https://avis-vin.lefigaro.fr/vins-champagne/bordeaux/medoc/haut-medoc/d20622-chateau-maucamps
Château Gruaud-Larose, Saint Julien, Bordeaux: https://www.gruaud-larose.com/en/
Anmeldelsen af Château Maucamps 2006 Haut-Médoc her i avisen:
https://www.letourduvin.dk/2022/01/14/14-januar-2022-vindiktatorens-bunker-koebenhavn-chateau-maucamps-2006-haut-medoc-en-16-aar-gammel-mindre-bordeaux-synger-skoensang-%f0%9f%8d%b7/
…….