Foto: Mouton Cadet 2018 og 2019, AOC Bordeaux. Vindiktatorens Bunker, København 11.maj 2022.
Det er en årlig tradition og Vindiktatoren afviger ALDRIG fra den. Den nyeste årgang af Bordeaux-bordvinen Mouton Cadet skal altid smages hvert år. Det kunne jo være at den nyeste årgang er der, hvor kvaliteten igen vender snuden opad og tingene vender..
I sin tid var det Vindiktatorens far, der introducerede ham for den prisvenlige bordvin Mouton Cadet, fra holdet bag 1.Cru-slottet Château Mouton-Rothschild i Pauillac, Bordeaux. Baron Philippe de Rothschilds egen opfindelse, der skulle gøre Bordeaux mere populær i den bredere befolkning. Til gengæld gjorde det ikke Baron Philippe populær blandt sine producent-kolleger og specielt ikke hos naboerne fra den anden gren af familien, på Château Lafite-Rothschild, der i lang tid brugte eksistensen af denne baronens billige bordvin som en af forklaringerne på, hvorfor de ikke mente at Château Mouton-Rothschild skulle opgraderes til 1.Cru Classé-slot i Bordeaux.
Men Baronen holdt fast ved at producere sin bordvin og i den sidste ende lykkedes det også for ham at få opgraderet hans slots Grand Vin til 1.Cru. Dekretet om “oprykningen” blev underskrevet af daværende landbrugsminister, den senere præsident, Jacques Chirac, og fra årgang 1973 var Mouton-Rothschild 1.Cru Classé-slot, hvilket Baronen markerede med dels det berømte citat på etiketten for 1973-årgangen, “Premier je suis, second je fus, Mouton ne change”; men nok endnu mere markant med en etikette designet af selveste den verdensberømte og meget excentriske kunster Pablo Picasso.
Baronen fortsatte selvfølgelig med at producere sin Mouton Cadet-bordvin, som havde opnået stor popularitet, og da han døde kort inde i 1988, overtog hans datter Philippine ansvaret for slottets vinproduktion. Hun fortsatte også produktionen af Mouton Cadet, og mærket fortsætter idag, dog med lidt udskiftning i etiket-designet, som nu er sort (jeg syntes nu bedre om det originale), med den nye unge Rothschild-generation ved roret, efter Baronessens død i 2014.
Men hvordan er formen for Mouton Cadet? Engang var vinen faktisk en virkelig populær og også kvalitetsmæssigt rigtig god rødvin, som også danskerne havde taget til sig. Min far var en af dem. Han fortalte altid at folk troede, han havde flottet sig, når han serverede denne vin blindt for et selskab.
Da jeg blev interesseret i vin i 1990erne, var det især Mouton Cadet, der vækkede min interesse, for det var ofte min fars faste følgesvend ved aftensbordet. Vinen var, fascinerende nok, produceret af det samme hold, der står for Mouton-Rothschild-slottets andre og langt højere klassificerede vine, og selve slottets Grand Vin, og både far og jeg syntes at denne bordvin havde en hel del karakter, på trods af prisen. Vi smagte en del årgange sammen, lige indtil fars død i 2013. Men vi syntes at bemærke en kvalitetsnedgang sidst i 1990erne, helt nøjagtigt, og meget paradoksalt, med den ellers i Médoc så storslåede 1996-årgang, der for Cadet’ens vedkommende virkede underligt “underernæret” eller “spinkel”, rent frugtmæssigt. Jeg mener sjovt nok at det var på dette tidspunkt at slottet også begyndte at producere den lidt “bedre” vin på Mouton Cadet-mærket, med titlen “Reserve”. Valgte man her at nedgradere selve Cadet’en og satse mere på specialcuvéen? Uanset årsag, så mente vi at kunne fornemme en kvalitetsnedgang i Mouton Cadet- og det tror jeg også andre danske forbrugere af mærket gjorde. Mit indtryk er at salget af Cadet’en i Danmark er faldet gennem de seneste 20-30 år. Nogle årgange, også nylige, har ligefrem været ret “tynde” og engang imellem har man tænkt at slottet ikke kunne være bekendt at lægge navn, og især ikke Baron Philippe’s navn, til denne vin.
Hvad så med de to nylige årgange, 2018 og 2019? Ville de levere? Jeg smagte disse to årgange mod hinanden i foråret 2022 og her er resultatet:
Mouton Cadet 2018
AOC Bordeaux
Bordeaux rød
Alkohol: 14,0%.
Farven var ikke specielt mørk, men den var rød til kanten. Aromaerne var, lidt overraskende, forholdsvis åbne, med Merlot-præg; blommer og andre mørke, bløde indtryk, men der var bestemt også en ung, tannisk “kant” til vinen og frugten, på trods af sin venlighed, var ikke helt moden endnu. Alligevel synes jeg at der var overraskende god fylde og lette toner af fad og milde grønne tørrede krydderier, samt et lille svirf af den lidt bohême-agtige Mouton-charme. Godt bid og god længde.
Jeg var lidt positivt overrasket, må jeg sige.
Points: 89+.
Mouton Cadet 2019
AOC Bordeaux
Bordeaux rød
Alkohol: 13,5%.
Samme farve som 2018eren, dog nok måske lidt mørkere. Her var der næsten endnu mere Merlot-præg, men det var mere subtilt og “skjult under overfladen”- for 2019eren havde helt klart mere tannin end 2018eren. Det er ellers 2019, der er kendt for at være den nye “charme”-årgang i Bordeaux, men lige her i denne smagning bibringer 2018 Cadet´en altså mere umiddelbar frugtcharme og et lidt mere afrundet udtryk. Til gengæld tror jeg at 2019 lader til at have lidt mere koncentration, bid, grip, fylde og, i den sidste ende, også større potentiale. Så selvom den lige nu får 1 point færre end 2018, så er det nok den, jeg ville hen til lagring.
Points: 88+.
Jeg må sige at smagningen her var en mindre positiv overraskelse og ovenikøbet med lidt potentiale. Begge disse vine kan sagtens klare yderligere mindst 5 års lagring, under de korrekte forhold, og formentlig også mere. I år 2000 smagte jeg eksempelvis Mouton Cadet årgang 1970 sammen med min far, og den levede i bedste velgående. Den vin har jeg skrevet en artikel om her på siden (den ligger tilbage i tidslinien) og der er link her:
2.december 2000: Hornbæk: Mine historiske smagninger kapitel 5: Mouton Cadet 1970, AOC Bordeaux
Omtalt i denne artikel:
Baron Philippe de Rothschild, Bordeaux: https://www.bpdr.com/
Château Mouton-Rothschild, Pauillac, Bordeaux: https://www.chateau-mouton-rothschild.com/
……………