Foto: Genmai-Cha thédåse på TeaHouse, Muji, Illum Rooftop, København, 1.oktober 2022.
På toppen af Illum ligger Illum Rooftop, som er, eller rettere sagt var en slags food court. For hvor man før i tiden havde reserveret et kolossalt stort område til denne food court og havde afgrænset det nøje, med en aflukning og separat indgang til den, er der nu åbent- og en del af food court området er overtaget af non-food områder, dvs begrænset temmelig mærkbart.
Men et af de koncepter, der har optaget plads på toppen af Illum i stedet, er japanske Muji- et fascinerende område, der består af både non-food og food. Og henne i hjørnet, på Strøg-siden, i food-området, ligger så Tea House. Det er et dybt fascinerende koncept med bagværk, som man med garanti ikke ser andre steder i byen, fra Andersen Bakery, samt varme japanske frokostretter- og selvfølgelig thé. Og det er heller ikke lige de gængse danske thé-serveringer, der tilbydes på Tea House. De kommer fra Sing Tehus og den afbildede Genmai Cha er bare én af de særdeles særprægede thé-serveringer, der tilbydes her; en grøn thé med ristede brune ris! Smagen er dybt fascinerende og man føler nærmest at man er til vinsmagning, så usædvanligt og specialiseret som det er. Oftest er det også japanske medarbejdere, der bemander Tea House! Så bliver det vel ikke mere originalt..
Der serveres dog også kaffe her på Tea House, men jeg vil meget kraftigt opfordre læserne af min blog til at prøve mindst én af thé-serveringerne. Man får en kande for kr 60,- (sidste pristjek august 2023) og jeg synes, det er alle pengene værd. Stedet er i det hele taget en helt speciel oplevelse.
Omtalt i denne artikel:
Tea House, Illum Rooftop:
https://illum.dk/en/food/muji-teahouse
Sing Tehus: https://singtehus.dk/
Andersen Bakery: https://andersen-bakery-eu.dk/