Foto: Østbanegade 7.december 2019: Château Tour Labatut 1991 Montagne St Emilion i glasset til venstre og Château Léoville Las Cases 2000 Saint Julien i glasset til højre. Et glimrende eksempel på farveskift ved højere alder i Bordeaux rødvine.
Denne artikel er skrevet 30.oktober 2023. Smagenoterne er fra 7.december 2019.
Dette er del 2. Del 1 i denne historie findes her:
Efter vores vinklub, Sure Gamle Forstokkede Grand Cru Bordeaux Mænds underholdende morgenkaffeslabberads på Hotel Østerport, var klokken blevet tæt på vinsmagningsstart på Østbanegade, så vi stilede derover for at beære personalet hos HJ Hansen med vores tilstedeværelse. (Her kunne jeg ikke lige finde snobbeface-emojien, den ville ellers have passet fint😆)..
Det ordinære HJ Hansen lørdagssmagningsprogram for denne december-lørdag bestod af en Rosso Veronese fra Veneto, en meget speciel rød Ventoux, en klassisk Bordeaux, en Amarone, en mousserende vin og en portvin fra Graham´s. Jeg må indrømme at den vin, der fængede min interesse mest, også med henblik på at vi selv havde medbragt 3 tørre Bordeaux-rødvine, var HJ Hansen-smagningens egen tørre Bordeaux-rødvin. Jeg smagte dog også de andre, og mens den meget specielle Ventoux, Clos de Trias 2013, var Pinot Noir-agtig i stilen med en masse tannin (88+?) var den mousserende Cremant de Limoux fra J Laurens, Les Graimenous 2017 Brut, fremragende. Jeg gav den 90 points. Men den mest interessante, også fordi jeg havde smagt den før og havde fundet den virkelig god i mange forskellige årgange, var følgende:
Château Pierrail 2016
Bordeaux Supérieur
Bordeaux rød
Alkohol: 14,5%.
Klassificeret som en almindelig Bordeaux Supérieur, men jeg har altid syntes at kvaliteten her var skyhøj. Og denne årgang var ingen undtagelse.
Dybmørk til kanten med en nærmest klassisk Cabernet-solbærprofil, diskrete krydderier og lækre fadtoner. Flot, rig frugt og multilags-midterpalette. Men dog temmelig afdæmpet i afslutningen på grund af en ligeledes meget rig tannintilstedeværelse. Ikke på den hidsige måde, mere den diskrete, mundbedøvende måde. Egentlig ville jeg nok vurdere vinen højere, men tanninen bedøvede den så meget at jeg måtte skrue lidt ned. Men der er ingen tvivl om potentialet. Alle komponenter er i fin balance og fremtiden ser lys ud for Pierrail 2016.
Points: 90+.
Vore egne vine var nu på bordet. Først på blokken var Château Tour Labatut 1991 fra Montagne St Emilion. 1991 er ellers en ægte katastrofeårgang, hvor mange producenter slet ikke kunne producere vin på højrebredden (Pomerol, Saint Emilion), men der var tilsyneladende nogle enkelte, der så sig i stand til det. Men mine forventninger var ret lave, må jeg indrømme. 1991 er en virkelig stor katastrofeårgang, hvor højrebredden først blev ramt af frost i foråret, og så, i efteråret, i lighed med resten af regionen, af kolossale mængder regn, med det føromtalte nærmest totale tab af høst for en lang række slotte som det tragiske resultat.
Men Château Tour Labatut havde altså formået at producere vin i denne årgang. Og nu skulle vi opleve det sjældne resultat- for højrebredsvine fra 1991 er virkelig en sjældenhed..
Château Tour Labatut 1991
Montagne St Emilion
Bordeaux rød
Alkohol: 12,0%.
Ret moden teglstensrød farve, med tawny-tendenser (se artikelbillede, med Tour Labatut 1991 i det venstre glas).
Fint sund og moden mørk frugt i duften, med diskrete fadtoner. På paletten virkede vinen også moden, og lidt rustik, med rustent jern, stadigvæk fin mørk frugt og en middel afslutning, der afslørede en moden vin, som havde en hel del charme.
Og efter lidt tid i glasset begyndte vinen minsandten at “tage på i vægt”, som man siger. Røgede toner, strukturel dybde og mere af den fascinerende rustne komponent, iblandet en lidt kostaldsagtig, landlig tilføjelse, blev tydeligere efterhånden som smagningen skred frem.
Det endte faktisk med at blive temmelig fascinerende. Ret overraskende, på den stærkt positive måde. Og det måtte bedømmelsen jo afspejle.
Points: 90.
Så var det tid til en af vores vinklubsfavoritter, nemlig det i Danmark gennem mange år meget populære Château Kirwan fra Margaux. Dette var ikke første gang, vi smagte slottets 1990er, og det blev heller ikke den sidste..
Château Kirwan 1990
Margaux 3.Cru Classé
Bordeaux rød
Alkohol: 12,0%
Forholdsvis moden farve, klar i kanten, men ellers mørk.
Denne smagning i december 2019 var nok første gang med Kirwan 1990, hvor vi tænkte at nu var den da helt oppe at ringe. Vi havde smagt årgangen før, men denne flaske “sang”! For allerede på den lækre, bløde, indsmigrende frugtcharme-næse kunne man mærke dybden, de bløde tanniner, den ganeforkælende mørke frugt, den fabelagtige præcision og sans for detaljen. På paletten kom vinen i bølger, med mere og mere frugtforkælelse, en fornem blød tannisk baggrund og en perfekt syre i en perfekt balanceret vin. Lang afslutning, hvor definitionen og balancen spiller fabelagtigt sammen og får det hele til at gå op i en højere enhed.
Points: 95.
Kirwan 1990 mindede mig faktisk lidt- eller lidt meget- om den storslåede Château Palmer 1970, som jeg konsumerede sammen med min bror og min far den 1.januar 2005. Smagenote på dén vin her:
Nu var det så, efter denne formidable oplevelse med Kirwan, tid til at finde ud af om Løvekongen var i aggressivt humør idag..
Château Léoville Las Cases 2000
Saint Julien 2.Cru Classé
Bordeaux rød
Alkohol: 12,75%.
Buldrende mørk til kanten (se også artikelbillede for sammenligning med Ch Tour Labatut 1991).
Løvekongen startede langsomt ud, med en diskret og aristokratisk tilbageholdenhed. Majestæten holdt afstand. Sådan skal det være. Løvekongen 2000 var blevet åbnet om morgenen lidt over halv syv, sammen med Château Tour Labatut 1991, før jeg tog afsted, så den havde haft nogle timers luft før vi ankom til smagningen. Og det havde hjulpet lidt på sagerne, for der gik ikke mere end ca en time, før vinen begyndte at afsløre sin massive natur, med et kongerige af solbær, lukket inde i en diskret, men samtidig særdeles robust, for ikke at sige nærmest voldelig, tanninkapsel. Under overfladen, men tydeligere og tydeligere fornemmede man efterhånden også det diskrete fad og en krydderirigdom af en anden verden, en høj, men samtidig diskret syre, og, som sædvanlig, fristes man til at sige, en kolossal struktur, der alligevel på en magisk vis forekom nærmest nobel og afdæmpet. Afslutningen var massiv, uendelig og koncentreret, men alligevel venlig mod ganen, på en ufattelig elegant måde.
Mod slutningen af smagningen, efter flere timer, vågnede vinen endnu mere op og frugten kom lidt mere frem i smagen, sammen med både syre og fadtoner samt krydderier. Det hele var stadig godt indkapslet i tannin, men man fik alligevel en god fornemelse af, hvor det hele bar hen. Og det sted lignede et, som vi alle gerne ville med hen til.
En imponerende vin og formentlig en kommende legende, som jeg dog ikke tror bliver fuldmoden i min livstid. Jeg vil nok gætte på at Léoville Las Cases 2000 lige skal ligge på langs i vinkælderen i mindst 20-25 år endnu, før den begynder at ramme sit modenhedsplateau, for det her var virkelig enormt koncentreret og tannisk. Og det er ikke kun tanninen, der skal slappe af. Det er især også frugten; den her legendariske Løvekonge-Cabernet, som jeg ikke har smagt mage til andre steder, ikke engang i Bordeaux. Cabernet Sauvignon bliver ikke mere spektakulær end fra Château Léoville Las Cases her i Saint Julien, dens nabo Château Latour lige på den anden side af Juillac-bækken, i Pauillac, og fra nogle andre udvalgte slotte på Bordeaux´s venstrebred, efter min Vindiktator-mening.
Potentialet er kolossalt, især i denne årgang.
Points: 98+.
Omtalt i denne artikel:
Hotel Østerport, Oslo Plads, København: https://hotelosterport.com/da/
HJ Hansen Vinhandel: https://www.hjhansen-vin.dk/
Château Tour Labatut, Montagne St Emilion: Jeg kan desværre ikke finde en hjemmeside for dette slot.
Château Kirwan, Margaux, Bordeaux: https://www.chateau-kirwan.com/
Château Léoville Las Cases, Saint Julien, Bordeaux:
https://www.domaines-delon.com/en/leoville-chateau_leoville_las_cases_histoire.html